Indblik i nazistisk miljø

LOLLAND Fra 1934 og frem til 1944 var der 350 borgere i den nuværende Lolland Kommune, som meldte sig ind i det danske nazistparti, DNSAP.

Det fremgår af det kartotek, som modstandsbevægelsen konfiskerede på partifører Frits Clausens bopæl på Varnæsvej i Bovrup i Sønderjylland kort efter befrielsen. Det har derfor siden fået navnet Bovrup-kartoteket.

Det blev udgivet i 1946, men der blev nedlagt fogedforbud mod udgivelsen, der dengang var skandaliserende for dem, der stod i det.

Senere har det vist sig, at kartoteket var behæftet med talrige fejl. Således er det kun 28.000 af partiets ialt anslåede 39.000 medlemmer, der står i arkivet

Vi bringer af samme grund ikke navne fra kartoteket, som ikke i forvejen er kendt.

Men kartoteket er stadig interessant i forhold til at beskrive, hvem de mennesker var, der fandt, at nazismen var den rigtige løsning for det danske samfund.

Kartoteket rummer som sagt 350 navne på folk fra den nuværende Lolland Kommune, 44 af disse var kvinder. Det passer nok meget godt med øvrige partiers medlemmer, at kvinder dengang kun udgjorde 12 procent af dem, der meldte sig ind i et politisk parti.

I kartoteket står navn, adresse og erhverv på de enkelte medlemer samt datoen, hvor man meldte sig ind. For fleres vedkommende står der også alder.

Der var tale om et parti med en vis velståenhed, idet partiet havde købt et hus på Østre Boulevard (nu Perlestikkergade), hvorfra man kunne føre politik. Her blev der også vist tyske propagandafilm. Det var kun socialdemokraterne, der kunne matche dette med eget hus, idet man ejede forsamlingsbygningen i Vejlegadebro sammen med fagbevægelsen.

Om navnene i kartoteket er der ellers mest af alt at sige, at de 350 medlemmer udgør et bredt udsnit af Lollands befolkning.

Aldermæssigt er det ligeledes bredt. Den ældste en mand født i 1869, som meldte sig ind i partiet som 72-årig i 1941.

Yngst er en kvinde, der meldte sig ind i partiet som 15-årig i 1942.

Erhvervsmæssigt er alle erhverv repræsenteret, men rigtigt mange kom fra landbruget, som også var det største erhverv. Men der er også rigtigt mange arbejdere og selvstændige erhvervsdrivende.

Hvis man ser på den geografiske fordeling, dukker der nogle markante forskelle op.

En tredjedel af medlemmerne boede i købstæder: 81 i Nakskov, 44 i Maribo og 10 i Rødby.

Resten fordelte sig i landdistrikterne, hvor hovedparten af befolkningen dengang boede. Så er der 215 medlemmer af DNSAP tilbage i de 44 landsogne.

Ifølge Malene Djursaas bog om danske nazister en lidt større andel af befolkningen i Maribo Amt (1,07 procent) end landsgennemsnittet: 0,99 procent.

For partiet generelt gjaldt det, at det voksede i 1930'erne med rekruttering i landbefolkningen og byernes middelklasse.

I begyndlesen af besættelsen var det særligt blandt arbejderne, man fandt nye medlemmer.

Ved krigsudbruddet var der på landsplan cirka 5.000 medlemmer, og dette tal voksede til 20.000, mens de tyske hære sejrede i krigens begyndelse.

Ved befrielsen var der blot 12.000 medlemmer tilbage.