Annonce
Anden verdenskrig

Søger oplysninger om nedskydning

Den første Zone-station lå i Eskilstrup.

En voldsom nedskydning på åben gade i København under besættelsen trækker nu tråde til Falster.

Frederik Madsen, der er formand for Zone-Redningskorpsets Venner, som søger efterkommere til den dengang 25-årige Poul Børge Ellehauge Jørgensen fra Falster, som blev skudt og dræbt på Nørrebrogade i 1943.

- Jeg søger information om Ellehauge Jørgensen til brug for et bogprojekt om Zone-Redningskorpset under besættelsen, fortæller Frederik Madsen.

Zone-Redningskorpset blev dannet i 1930 af udbrydere af Falcks Zone-Brand-Væsen - og den første station lå i Eskilstrup. I 1963 købte Falck aktierne i Zonen, og korpsene bar navnet Falck-Zonen frem til 1977, hvorefter korpsene alene blev markedsført under navnet Falck.

Frederik Madsens oplysninger om den unge falstring er sparsomme, men datidens aviser kunne berette om en blodig nedskydning på åben gade. Således bragte den illegale avis Information historien allerede på dagen - og her lød det således:

"Inspektør i Zonen skudt ned paa aaben Gade - formentlig var han Stikker - I Formiddags lidt før Kl. 11 kom tre Mand gaaende paa Nørrebrogade. Pludselig skød den ene af dem paa den anden. Han sank om, mens de to andre forsvandt. Til en C.B.'er, som kom den saarede til Hiælp, sagde han, at han tilhørte Værnemagten og ønskede denne tilkaldt. Han var død, da Ambulancen naaede til Kommunehospitalet med ham. Han viste sig at være identisk med Inspektør i Zone-Redningskorpset Ellehauge Jørgensen, og af Papirer, som fandtes i hans Lommer, fremgik det, at han har haft Forbindelse med Tyskerne, formentlig har han været Stikker. Nærmere Enkeltheder savnes."

Også Ritzaus Bureau udsendte et kort telegram om nedskydningen. Heraf fremgik det, at Ellehauge Jørgensen forsøgte at standse en mand, han mente var sabotør. Manden affyrede to skud mod Ellehauge Jørgensen, der blev dræbt på stedet. Gerningsmanden greb flugten og forsvandt.

Folketidende bragte også telegrammet og tilføjede, at Ellehauge Jørgensen "var af gammel falstersk Slægt. Hans Farfader ejede en gård i Gunslevmagle. Han var gift med en datter af Ellehauge-slægten. Herfra dobbeltnavnet Ellehauge-Jørgensen. På Nordfalster lever flere af hans Farbrødre, saaledes Rentier, Vognmand N.J. Jørgensen, Nr. Alslev, og parcellist Chr. Jørgensen i Torkildstrup".

Efter ophøret af besættelsen tog sabotagegruppen BOPA ansvaret for likvideringen.

- En antagelse kan være, at Ellehauge Jørgensen var kommet ind i Zonen via hovedstationen, som dengang lå i forbindelse med direktør Reinholdt Hansens villa på Søndergade 36 i Eskilstrup. I følge avisudklippet fra 1943 havde Ellehauge Jørgensen familie på Falster, ligesom han var eller havde været gift med en kvinde, der kom fra Ellehauge-slægten. Vi søger efter efterkommere af disse familier med henblik på at finde oplysninger om, hvem denne Ellehauge Jørgensen egentlig var, hvordan han kom ind i Zonen, om han havde børn, forældre, søskende, med henblik på at finde ud af, hvordan det kunne gå ham så galt, som det gjorde. Ikke mindst søger vi et billede af Ellehauge Jørgensen. Lokalarkiverne på Nordfalster og i Nykøbing F. har ikke kunnet hjælpe. Alle oplysninger, selv den mindste flig af et spor, har interesse, lyder det fra Frederik Madsen.

Har du kendskab til Poul Børge Ellehauge Jørgensen og hans slægt på Falster, så kan Frederik Madsen kontaktes på telefon 40430250 eller mail info@zone-redningskorpset.dk.

  • Den første Zone-station lå i Eskilstrup.
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Maribo

Væltede på knallert, truede vidner og faldt i søvn

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Nykøbing

Philips årelange kamp er slut: Køber bygning og ændrer navn

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud

Guldborgsund

Borgmester: Vi sparer penge på nyt rådhus

112

Forhindrede brand ved hus i at sprede sig

Guldborgsund

Stort dyr midt på motorvejen

Vejret

Danmark har onsdag haft årets første officielle sommerdag

Indland

Efter skjulte optagelser: Tager fuldt ansvar for hestemishandling

Indland

Studie udpeger sommeren 2023 som den varmeste siden år 0

Guldborgsund

Aftale på plads: Nyt rådhus og hotel på havnen

Falster

Gik helt galt: Diesel fossede ud

112

Tiltalt i Korsør-sagen: - Det var et uheld

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Brand i rendegraver på hovedvej

Nykøbing

Gentager succesen på torvet i Nykøbing

112

Det er manden i Korsør-sagen tiltalt for

Lokal nyt

Renés dyre OL-billet: - Har kostet mig tæt på en million

Guldborgsund

Se video: Ikke set i over tusind år - pludselig dukkede den op ved børnehave

Lokal nyt

Sætter bundrekord: Laveste indbyggertal nogensinde

Guldborgsund

Lokal undren: Hvorfor sker der ikke noget?