Omkring 20 interesserede var mødt op til idéudviklingsmøde hos Sund & Bælt tirsdag eftermiddag. På dagsordenen var, hvordan tunnelelementfabrikken i Rødby kan drives videre, når Femerntunnelen efter planen står færdig i 2029.
På mødet redegjorde Sund & Bælt for processen henimod en ny anlægslov, der lovliggør, at fabrikken bliver liggende. Den nuværende anlægslov for Femernbyggeriet slår nemlig fast, at alle anlæg skal nedtages og området retableres, når byggeriet er færdigt.
Først skal der laves en ny miljøvurdering baseret på, at fabrikken bliver liggende. Så skal den vurdering i offentlig høring, og til sidst kan politikerne behandle et forslag til ny anlægslov. Arbejdet med en ny miljøvurdering er allerede i gang, og Sund & Bælt venter, at den kan sendes i høring allerede i foråret 2023. Forventningen er så, at det egentlige lovforslag kan ligge klar i oktober 2023. Det skriver FemernReport.com, der også kan fortælle, vad planen går ud på.
Staten - det vil sige Sund & Bælt - vil ikke selv drive elementfabrikken videre. Indtil videre står det hen i det uvisse, hvem der så skal. Men Sund & Bælt operer blandt andet med en model med en langvarig koncessionsaftale eller en tjenesteydelseskontrakt med en driftsoperatør. En sådan aftale kan strække sig over 25 år.
Der henstår stadig en række ting, der skal afklares, før man kan sende driftsoperatøraftalen i udbud - efter planen i 2024 eller 2025. Først og fremmest skal det afklares, hvem der skal betale hvem for hvad.
Én mulig model er, skriver FemernReport.com, at Sund & Bælt stifter et selskab, der skal stå for elementfabrikken. Det selskab kan så enten sælge koncessionen eller tjenesteyderkontrakten til en driftsoperatør, der så kan drive fabrikken. En anden model er, at staten betaler en driftsoperatør for at drive fabrikken.
For begge modeller gælder, at driftsoperatøren skal prioritere opgaver for staten. Som eksempler nævnes (stadig) en mulig Kattegatforbindelse, en fast forbindelse mellem Fyn og Als, en ny Limfjordsforbindelse, en havnetunnel i København og de planlagte energiøer i Østersøen og Nordsøen.
Ved siden af opgaverne for staten kan en fremtidig driftsoperatør så udføre andre opgaver til megakonstruktioner. Der arbejdes eksempelvis henimod en Femernsund-tunnel i Tyskland og en fast forbindelse mellem Tallinn i Estland og Helsinki i Finland. Og så er der alle de planlagte havvindmøller i megastørrelse, der også skal have betonfundamenter. Pyloner til broer kan også fremstilles og udskibes fra fabrikken på Lolland, så potentialet er mildt sagt omfangsrigt, noterer FemernReport.com.
-
Arkivfoto: Jan Knudsen
