Annonce
Femern

KONKURSRAMT SKIBSREDER: FEMERN BÆLT A/S HAR SNYDT MIG FOR MILLIONER

Skibsreder Jørgen Holm Christensen kan stadig ikke forstå, at hans samarbejdspartner ikke har overholdt den mundtlige aftale. Foto: Jesper Ernlund Lassen DOI.dk /
Skibsreder Jørgen Holm Christensen har ventet over 10 år på et lovet stykke arbejde hos bygherren, som aldrig vendte tilbage trods mundtlig aftale, der bekræftes af flere kilder.

Skibsreder Jørgen Holm Christensen føler sig snydt for en større millionerstatning af Femern Bælt A/S, som han også beskylder fra at løbe fra en mundtlig aftale om kontraktarbejde - løftebrud som ifølge skibsrederen førte til konkurs.

Det skriver DOI.dk.

Stridspunktet gælder en mundtlig aftale indgået på et møde i 2012. Med til mødet var skibsreder Jørgen Holm Christensen, en medarbejder og rederens revisor.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mens Femern Bælt A/S var repræsenteret af finansdirektør Allan H. Kristensen, financial manager Gregers Jensen og direktør for marinearbejder Claus Iversen fra Femern Bælt A/S.

Formålet med mødet var ophævelse af en 10-årig kontrakt mellem skibsrederen og Femern Bælt A/S om vagtskibspatruljering.

Arbejdet med Femernbælt-forbindelsen var udsat på ubestemt tid, og derfor ville Femern Bælt A/S frigøres af deres kontraktlige forpligtigelser.

- Min revisor regnede ud, at vi skulle have 35 mio. kroner i erstatning, hvis kontrakten skulle ophæves. Kontakten var på 60 mio. kr. Men det ville Femern Bælt ikke give. Aftalen endte med, at jeg fik seks mio. kr. Samtidig blev det lovet mundligt, at jeg ville få arbejdet, når arbejdet blev genoptaget, fortæller Jørgen Holm Christensen i dag til DOI.dk.

Tidligere medarbejder og revisor bekræfter

At den mundlige aftale var en del kompensationsaftalen, bekræfter revisor Herluf Kielsgaard-Spicker i en skriftlig udtalelse, der foreligger DOI.dk:

"Femern A/S og Jørgen Holm Christensen lavede en mundtlig “gentlemen aftale” om, at Jørgen Holm Christensen nok skulle blive kompenseret fuldt ud i form af tildeling af arbejde når/hvis projektet blev sat i gang. Af politiske årsager kunne man ikke give det på skrift."

Det er også en udlægning som den nu forhenværende medarbejder Claus Sjömann, der deltog i mødet er enig i.

- Jørgen blev lovet arbejde både senere med vagtbåde og tilsynsbåde, hvis han ikke gjorde mere ved sin kontrakt. Jørgen kunne jo bare have lagt vagtskibet JHC Miljø til kaj og så fået betalingen de 10 år, som kontrakten løb. Vi har haft mange møder derefter med Claus Iversen, der hver gang lovede, at Jørgen fik arbejdet. Der blev ligefrem talt med bådtyper, og om det skulle være nye eller gamle både. Claus Iversen sagde til Jørgen: ”Du skal nok få det arbejde, som vi har lovet”, fortæller Claus Sjømann til DOI.dk.

For Jørgen Holm Christensen har den manglende indfrielse af aftalen haft store konsekvenser.

- Det trælse er, jeg endte med at gå konkurs på grund af det her, fortæller Jørgen Holm Christensen.

Vice-tekniske direktør Kim Smedegaard hos Femerns Bælt A/S husker tydeligt Jørgen Holm Christensen.- Jeg kender Jørgen rigtigt godt fra et langt og godt samarbejde på Storebælt, og det kan Jørgen også bekræfte. Men jeg kender ikke den konkrete sag. Men det er korrekt, jeg har anbefalet Jørgen at tage kontakt til dem, der står for bådene nu. Mere kan jeg desværre ikke bidrage med, siger Kim Smedegaard.

DOI.dk har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Allan Christensen og Gregers Jensen. Claus Iversen der i mellemtiden ikke arbejder direkte for Femern Bælt A/S husker sagen, som han ikke har nogen kommentar til i dag.


  • Skibsreder Jørgen Holm Christensen kan stadig ikke forstå, at hans samarbejdspartner ikke har overholdt den mundtlige aftale. Foto: Jesper Ernlund Lassen DOI.dk /
Annonce
Annonce
Annonce
Maribo

Kristinas frirum: - Her betyder det ingenting, om du er direktørfrue, eller du ikke har et arbejde

112

Biologisk far til afdød pige: - Det virker meningsløst

Guldborgsund

Stort dyr midt på motorvejen

Indland

Studie udpeger sommeren 2023 som den varmeste siden år 0

Erhverv

22-årige Frederik efter første uge som købmand: - Det er kommet bag på mig

Falster

Gik helt galt: Diesel fossede ud

112

Efterlyst for voldsom forbrydelse: Anholdt ved færgen

Nykøbing

Gentager succesen på torvet i Nykøbing

112

Tiltalt i Korsør-sagen: - Det var et uheld

112

Det er manden i Korsør-sagen tiltalt for

Lokal nyt

Renés dyre OL-billet: - Har kostet mig tæt på en million

Lokal nyt

Sætter bundrekord: Laveste indbyggertal nogensinde

112

Den ene blev kørt på sygehuset - den anden på politistationen

Indland

Retsformand til nævninger: Glem hvad I har hørt i medierne om Mia-sagen

Vejret

Fem flotte dage: Sol fra skyfri himmel

Annonce
Annonce
Lolland

Anne Marie og Victors drøm er brast: Det er med blødende hjerter

Guldborgsund

Lokal undren: Hvorfor sker der ikke noget?

Lolland

Se de spektakulære nordlys-billeder

Sport

Ærlig cheftræner: - En pinlig ydmygelse

Lolland-Falster

Ekskluderet efter penge-strid: De "skader klubbens omdømme"

Sport

Efter overraskende sejr: Sådan gik det i Middelfart

Udland

Sjælden solstorm giver nordlys flere steder i verden