Annonce
Femern

OPGAVE TIL 1,5 MILLIARDER: HVEM BYDER BEDST?

Det sidste store Femern-udbud, der er under forberedelse omfatter 25 kilometer to-sporet jernbane og kørestrømsanlæg. Visualisering: Femern A/S
Femern A/S er ved at forberede det sidste store udbud på en kontrakt på 1,5 milliarder kroner til etablering af Femern-tunnelens jernbane og kørestrømsanlæg til de elektriske tog.

Verdens længste sænketunnel, den kommende Femern Bælt-tunnel mellem Danmark og Tyskland, skal udstyres med den bedst mulige jernbane og en energieffektiv løsning til kørestrøm.

Den centrale opgave bliver udbudt til foråret med en forventet økonomisk ramme på omkring 1,5 milliarder kroner.

Udbuddet kaldet TTC-kontrakten, som står for Tunnel Track and Catenary, omfatter i alt 25 kilometer to-sporet jernbane bygget til 200 kilometer i timen samt køreledning, hvoraf 18 kilometer ligger i selve tunnelen og samlet set syv kilometer ligger uden for tunnelen på dansk og tysk side.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Stor interesse

Femern A/S har offentliggjort nye oplysninger til markedet om udbuddet på EU’s udbudsdatabase.

- Vi har oplevet stor interesse fra potentielle bydere for yderligere detaljer forud for forårets udbud. Vi vil naturligvis gerne bidrage til, at virksomhederne kan finde sammen i konsortier og byde på opgaven. Alt med ønsket om, at vi får stor og velkvalificeret konkurrence i udbudsfasen, siger Kirsten Christensen, der er kontraktdirektør i Femern A/S med ansvar for jernbaneinstallationerne, i en pressemeddelelse.

Vi vil naturligvis gerne bidrage til, at virksomhederne kan finde sammen i konsortier og byde på opgaven.

Kirsten Christensen, kontraktdirektør, Femern A/S

Vinderen af TTC-kontrakten får ansvaret for design, konstruktion, installation, test og idriftsættelse af jernbanen mellem Lolland og Femern. Entreprenøren får derudover også ansvaret for vedligeholdelsen af ​​systemerne i en bestemt periode, skriver FemernReport.com.

Derudover omfatter kontrakten køreledningsanlægget i tunnelen, på ramperne og tilkørslen på dansk og tysk side.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Høje krav til kapital

Af udbudsmaterialet fremgår det, at udbuddet gennemføres som en konkurrencepræget procedure med forhandling med et begrænset antal prækvalificerede deltagere. For at blive prækvalificeret skal en byder leve op til nogle finansielle og tekniske krav.

Således skal interesserede bydere kunne dokumentere en årlig omsætning svarende til den anslåede samlede værdi af kontrakten og have en egenkapital på mindst 225 millioner kroner, skriver FemernReport.com.

Femern-jernbanen

  • Jernbanen på begge sider af Femern Bælt skal opgraderes til to elektrificerede spor og forberedes til hastigheder på op til 200 km/t. 
  • Der skal i alt anlægges 25 kilometer to-sporet jernbane, hvoraf de18 kilometer er i selve tunnelen, og derudover kørestrømsanlæg.
  • Når tunnelen står færdig, vil det gøre det muligt at rejse mellem Hamborg og København i tog på under tre timer.
  • Et udbud på opgaven er netop nu under forberedelse. Udbuddet ventes klar til foråret.

For at sikre det bedst mulige udbud gennemførte Femern A/S tidligere i år en markedsundersøgelse, hvor man blandt andet konsulterede branchen for at få det nyeste input inden for klimavenlige og energieffektive løsninger.

- Vi har givet potentielle bydere på opgaven mulighed for at komme på banen med deres knowhow, hvilket en række store spillere i markedet tog godt imod. Det har givet os værdifuld viden, som vi aktivt arbejder med, så udbuddet bliver så stærkt som muligt, og så vi står med en klimavenlig og energieffektiv jernbane, når vi åbner, siger Kirsten Christensen.

Selve udbuddet ventes at blive offentliggjort senest i foråret 2023 med en endelig vinder af TTC-kontrakten i foråret 2025.

Når Femern-tunnelen med elektrificeret jernbane ventes at stå færdig i 2029, vil den være en grøn genvej for transporten af gods og passagerer i tog til Europa med en rejsetid på syv minutter og en sparet omvej på 160 kilometer i forhold til i dag.

  • Det sidste store Femern-udbud, der er under forberedelse omfatter 25 kilometer to-sporet jernbane og kørestrømsanlæg. Visualisering: Femern A/S
Annonce
Annonce
Annonce
112

Biologisk far til afdød pige: - Det virker meningsløst

Erhverv

22-årige Frederik efter første uge som købmand: - Det er kommet bag på mig

Falster

Gik helt galt: Diesel fossede ud

112

Tiltalt i Korsør-sagen: - Det var et uheld

112

Efterlyst for voldsom forbrydelse: Anholdt ved færgen

Nykøbing

Gentager succesen på torvet i Nykøbing

112

Den ene blev kørt på sygehuset - den anden på politistationen

Lokal nyt

Renés dyre OL-billet: - Har kostet mig tæt på en million

112

Det er manden i Korsør-sagen tiltalt for

Indland

Retsformand til nævninger: Glem hvad I har hørt i medierne om Mia-sagen

Lokal nyt

Sætter bundrekord: Laveste indbyggertal nogensinde

Guldborgsund

Lokal undren: Hvorfor sker der ikke noget?

Lolland

Anne Marie og Victors drøm er brast: Det er med blødende hjerter

Vejret

Fem flotte dage: Sol fra skyfri himmel

Lolland

Se de spektakulære nordlys-billeder

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Ekskluderet efter penge-strid: De "skader klubbens omdømme"

Sport

Ærlig cheftræner: - En pinlig ydmygelse

Udland

Sjælden solstorm giver nordlys flere steder i verden

Sport

Efter overraskende sejr: Sådan gik det i Middelfart

Særlig festival

Carl-Johan er medskaber af særlig festival: - Det var en stor sejr for mig

Guldborgsund

Klaus' unikke 'Nik & Jay'-lastbil: De hjalp ham gennem den store sorg

112

Umulig at overse: Ung mand foretog farlig overhaling