Annonce
Guldborgsund

110 nye boliger på vej: - Jeg må lige knibe mig selv i armen

Borgmester Simon Hansen (S) (til venstre) førte an, men fik sidenhen hjælp af både formand for Boligselskabet Fjordparken Jimmy Frisenberg og Fjordparkens direktør Anita Ulrik Sørensen, da det første spadestik til Schillers Parken blev taget i strålende forårssol mandag. Foto: Ingrid Riis
Det var en yderst tilfreds direktør for Boligselskabet Fjordparken, Anita Ulrik Sørensen, som mandag eftermiddag var med til at tage første spadestik til et helt nyt almennyttigt boligbyggeri i Nykøbing.

NYKØBING: - Jeg må lige knibe mig selv i armen. Er det virkelig nu, det sker?

Anita Ulrik Sørensen, direktør i Boligselskabet Fjordparken, havde næsten svært ved at tro, at det nu var kommet så vidt, da hun tidligt mandag eftermiddag holdt tale i forbindelse med første spadestik til et af de kommende års store boligbyggerier i Nykøbing.

Og ja, det er virkelig nu, det sker. I løbet af de næste knap to år skyder 110 nye almene boliger op på A. Schillers Maskinfabriks areal på Gartnervej ved siden af Kulturfabrikken. Det er også maskinfabrikken, der har lagt navn til det nye boligkvarter, som får navnet Schillers Parken.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det har været en lang proces, konstaterede Anita Ulrik Sørensen i sin tale.

- Vi startede med de første forberedelser i 2019, og nu - fem år senere - kan vi så tage det første spadestik. Der er en kæmpe efterspørgsel på lejeboliger i Nykøbing, og vi ved, at Guldborgsund Kommune ønsker vækst og udvikling. Derfor er jeg umådelig stolt over, at vi kan være med til at bidrage til det.

- Boligerne kommer til at ligge i et smørhul tæt på naturen, tæt på byen, tæt på idrætsfaciliteter og tæt på vores uddannelsescampus, sagde hun og takkede samtidig alle de, der har hjulpet til i arbejdet med at gøre idé til virkelighed.

Længe undervejs

Borgmester Simon Hansen (S) deltog også, og i sin tale hyldede han blandt andet Boligselskabet Fjordparken for at have modet, drømmen og visionerne til at skabe det nye boligområde.

- Projektet har været længe undervejs, blandt andet på grund af corona og krigen i Ukraine. Men vi kan se, at der er stor efterspørgsel på almene boliger, også i Guldborgsund Kommune. Derfor er det dejligt, at vi har en boligsektor her, som er med til at skabe nye boliger, og vi tror på, at det her er første spadestik til en helt ny bydel, hvor det også vil lykkes at trække private investorer til, sagde borgmesteren.

Udover de almene boliger er der nemlig også åbnet mulighed for med tiden at bygge private boliger i området.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- En enorm milepæl

Da det første spadestik, med lidt besvær, var blevet taget, var det en yderst tilfreds boligselskabsdirektør, der gjorde status:

- Det er en enorm milepæl for os. Vi er nået i mål med de hurdler, der har været undervejs, og nu skal vi i gang med selve byggeriet. Det er lidt uvirkeligt, sagde Anita Ulrik Sørensen.

Det er en enorm milepæl for os.

Anita Ulrik Sørensen

Det er endnu ikke afgjort, hvem der skal flytte ind i de 110 nye boliger, men der er allerede 475, som er skrevet op til byggeriet, hvoraf knap 300 er aktive ansøgere, så der er nok at tage af, når Boligselskabet Fjordparken om et lille års tid begynder at kontakte de, der står på venteliste, for at tilbyde dem en bolig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bliver en blanding

De 110 boliger bliver en blanding af rækkehuse i to og tre plan samt tre boligblokke på tre en halv etage med lejligheder. Det samlede budget for hele byggeriet er på 235 millioner kroner. Efter planen skal de første boliger stå færdige i august næste år, og alle 110 boliger skulle være indflytningsklar sidst på året til næste år.

Det er Jönsson Enterprise, der står for hovedentreprisen, mens arkitekt- og ingeniørvirksomheden Sweco er valgt til totalrådgiver på projektet, og Kingo Karlsen A/S har nedrivnings- og jordentreprisen. Det almennyttige administrationsselskab Boligkontoret Danmark er valgt til byggeforretningsfører og Friis Andersen er byggeleder på udførelsen.

  • Borgmester Simon Hansen (S) (til venstre) førte an, men fik sidenhen hjælp af både formand for Boligselskabet Fjordparken Jimmy Frisenberg og Fjordparkens direktør Anita Ulrik Sørensen, da det første spadestik til Schillers Parken blev taget i strålende forårssol mandag. Foto: Ingrid Riis
Annonce
Guldborgsund

Stort dyr midt på motorvejen

Nykøbing

Gentager succesen på torvet i Nykøbing

Annonce
Annonce
Maribo

Kristinas frirum: - Her betyder det ingenting, om du er direktørfrue, eller du ikke har et arbejde

112

Biologisk far til afdød pige: - Det virker meningsløst

Guldborgsund

Stort dyr midt på motorvejen

Indland

Efter skjulte optagelser: Tager fuldt ansvar for hestemishandling

Erhverv

22-årige Frederik efter første uge som købmand: - Det er kommet bag på mig

Falster

Gik helt galt: Diesel fossede ud

112

Efterlyst for voldsom forbrydelse: Anholdt ved færgen

Nykøbing

Gentager succesen på torvet i Nykøbing

Indland

Studie udpeger sommeren 2023 som den varmeste siden år 0

112

Tiltalt i Korsør-sagen: - Det var et uheld

Lokal nyt

Renés dyre OL-billet: - Har kostet mig tæt på en million

Lokal nyt

Sætter bundrekord: Laveste indbyggertal nogensinde

112

Den ene blev kørt på sygehuset - den anden på politistationen

112

Det er manden i Korsør-sagen tiltalt for

Indland

Retsformand til nævninger: Glem hvad I har hørt i medierne om Mia-sagen

Annonce
Annonce
Lolland

Anne Marie og Victors drøm er brast: Det er med blødende hjerter

Guldborgsund

Lokal undren: Hvorfor sker der ikke noget?

Vejret

Fem flotte dage: Sol fra skyfri himmel

Sport

Ærlig cheftræner: - En pinlig ydmygelse

Lolland-Falster

Ekskluderet efter penge-strid: De "skader klubbens omdømme"

Sport

Efter overraskende sejr: Sådan gik det i Middelfart

Lolland

Se de spektakulære nordlys-billeder