Borgere vil af med landsbyernes øjebæer

GULDBORGSUND: Bevæger man sig rundt på landevejene og i de mindre provinsbyer i Guldborgsund, er det stadig let at finde huse, der tydeligvis er blevet glemt eller forladt af den ene eller anden årsag.

Men de forfaldne huse kan få huspriserne til at falde og gøre byerne mindre attraktive at flytte til. Derfor har Guldborgsund Kommune i mere end 10 år arbejdet på at opkøbe og nedrive den slags boliger - og det er i en grad, så man slår Danmarksrekord.

Sidste år nedrev man 29 boliger for at styrke lokalområderne og gøre byerne mere attraktive. Men tilbage i 2017 var det hele 68 boliger, der blev fjernet fra bybilledet.

Nedrivningerne finder sted over hele landet, og i 2024 har 56 kommuner søgt om økonomisk støtte til arbejdet fra den statslige pulje "Landsbyfornyelsespuljen".

Den fungerer som en refusion, der dækker 60 procent af de beløb, en kommune bruger på nedrivning. Af de 110 millioner kroner, der er trukket fra puljen i år, går de 6,7 millioner kroner til Guldborgsund. Lolland Kommune får 5,7 millioner kroner. Dermed ligger Guldborgsund Kommune i toppen af listen.

Èn af observationerne i en årsberetning for de kommunale nedrivninger i Guldborgsund er, at borgere og foreninger i langt højere grad kontakter kommunen, hvis de har observeret et hus, der virker forladt. Det er en relativt ny udvikling.

Tidligere måtte kommunen ofte bruge avisannoncer og besøg i byerne for at finde de relevante områder og ejendomme. I dag er det især naboer, husejere og advokater fra konkurs- og dødsbo, der henvender sig.

Indsatsen har medført nedrivninger i særligt byer som Karleby, Sønder Bregninge, Skelby og Horbelev, hvor adskillige huse igennem årene er fjernet. Og det er rart, mener Torben Stjernholm, formand for Nordøstfalsters Fremtidsforening (NØF).

- Det betyder, at byen ser pænere ud. De huse, der er revet ned, har været øjebæer, og det var vigtigt at få dem væk, siger han og tilføjer:

- Men jeg ser det også lidt som en selvfølge, at de huse skal væk. For mig er det ikke en sensation. Og det er absolut ikke sådan, at vi klapper i hænderne over, at kommunen fjerner boliger i landområderne. Man burde få fyldt de ledige pladser ud med noget nyt. Vi vil langt hellere bygge nogle nye huse end juble over, at de gamle forsvinder.

Da Nordøstfalsters Fremtidsforening blev etableret i 1995, var der ifølge formanden "rigtig mange grimme huse" på Nordøstfalster.

I dag er boligejerne bedre til at sætte husene i stand, mener han. Og det er også hans bud på, hvorfor flere borgere tipper kommunen om øjebæer.

- Vi er alle blevet mere interesserede i, at omgivelserne ser pæne og mere præsentable ud.

Flere kommuner har direkte været ude og opfordre borgerne til at komme med tip om faldefærdige boliger. Lidt på samme måde som "giv et praj"-app'en, hvis der er huller i vejen eller væltet et skilt, forklarer Jesper Blomberg, formand for teknik, miljø og klimaudvalget.

Han anerkender, at kommunen har et politisk medansvar for at tage vare op de mindre byer, når der rives boliger ned.

- Selvom vi har en centerby, skal der også være udvikling i de mindre byer. Vi kan ikke bare bygge nyt. Men vi arbejder nu på at sikre gadebelysning fra Nykøbing til Systofte. Og vi understøtter anden udvikling i byerne - blandt andet ved at bidrage til et medborgerhus.