Annonce
Guldborgsund

Forsinket bypark blev ramt af konkurs

Arbejdet med at anlægge byparken "Friheden" ved Østerbroskolen er i gang efter en større forsinkelse på grund af en konkurs. JHH Entreprenør ApS står for anlægsarbejdet af parken, som ETN Arkitekter er totalentreprenør på. Foto: David Arnholm
En konkurs og en ny udbudsrunde har forsinket byparken Friheden ved Østerbroskolen. Men nu er gravemaskinerne i gang, og parken forventes klar til brug i maj.

NYKØBING: Efter en massiv borgerinddragelse i 2020 og 2021, blev der pludselig stille omkring byparken Friheden ved siden af Østerbroskolen.

- Vi blev desværre ramt af en konkurs hos vores daværende totalrådgiver, Christine Jensens Tegnestue, forklarer projektleder Patrick Sloth Rasmusen.

Efter konkursen fulgte et omfattende juridisk efterslæb, hvor alt omkring projektet lå stille. Herefter måtte Guldborgsund Kommune lave et nyt totalrådgiverudbud, som det lokale ETN Arkitekter vandt. Og nu er udgravningen på stedet i fuld gang.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I og med at der er gået så lang tid, har kommunen genbesøgt stedet med den nye totalrådgiver, som har sat sit eget præg på dele af projektet.

- 90 procent af funktionerne er det samme som først planlagt, men flere steder har vi møbleret lidt rundt, forklarer Patrick Sloth Rasmussen.

Udelukkende borgeres ønsker

Blandt andet vil man i parken opleve flere større lunde. Oprindeligt var der ni små, men flere af dem er lagt sammen. Blandt andet koge- og snittelunden, som er lagt sammen med frugtlunden. Der er også en sanselund, en hoppelund, en studielund og en dyrkningslund.

Der er ikke nogen tiltag, som politikere har ønsket og fået på planen. Det er udelukkende ønsker fra borgere.

Patrick Sloth Rasmussen, projektleder, Guldborgsund Kommune

Alt, hvad man finder i parken, har været efterspurgt i forbindelse med borgerinddragelsen, understreger Patrick Sloth Rasmussen.

Byparken vil blive fyldt med masser af træer og rumme små vandbassiner med blandt andet overskudsvand fra Østerbroskolen samt forhøjninger og små oaser med bænke og grillmuligheder. Foto: David Arnholm

- Der er ikke nogen tiltag, som politikere har ønsket og fået på planen. Det er udelukkende ønsker fra borgere, og hos dem har naturen været meget efterspurgt. Oasen ligger tæt på, det samme med boligforeninger og naboer. Hos dem har ønsket i bund og grund været ro og natur. Fra skolens side har det handlet om aktiviteter til idræt og børnenes frikvarter.

Ud over de forskellige lunde samt træer, der allerede fra begyndelsen er velvoksne, vil Friheden derfor byde på parkour-muligheder samt ramper, man kan bruge til skateboards.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Boldbane er tættere på skolen

Et enkelt område er udgået. Nemlig træningsområdet med blandt andet motionscykler.

- Tiden er løbet fra den aktivitet, og vi mener, at vi kan skabe mere værdi for pengene igennem andre tiltag, forklarer han.

Fakta

De står bag Friheden: 

  • Entreprenør: JHH Entreprenør
  • Arkitekt og totalrådgiver: ETN Arkitekter
  • Bygherre: Guldborgsund Kommune
  • Underrådgiver: AJ Consult.

Arbejdet begyndte i januar 2024 og forventes færdigt i maj 2024. 

En del af den debat, som Folketidende tilbage i 2021 omtalte, var et stort ønske fra Østerbroskolen om at få rykket boldbanen tættere på skolens område. På det tidspunkt stod eleverne til at skulle gå 200 meter for at nå derhen.

Det er der blevet ændret på nu, siger Patrick Sloth Rasmussen.

- Skolen var desværre ikke en del af styregruppen til at starte med, men er kommet med senere. Siden da har skolen været en væsentlig medspiller. Jeg synes faktisk, at vi har formået at få indarbejdet deres ønsker, ligesom der også er taget hensyn til naboerne. Vi kan godt sige, at der er indgået kompromis, men alle er blevet hørt, og mit indtryk er, at folk er tilfredse. Også selvom det er svært at opfylde alles ønsker.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fyldt med kunst

Han tilføjer, at kunst bliver en stor del af Friheden - blandt andet takket være en ekstra finansiering fra Statens Kunstfond.

- Vi har stadig ansøgninger ude, som kan give et økonomisk tilskud, så tanken er, at Friheden vil udvikle sig med årene.

Aftalen med entreprenørerne er, at Friheden står færdig i maj og indvies i juni.

  • Bypark7
    Arbejdet med at anlægge byparken "Friheden" ved Østerbroskolen er i gang efter en større forsinkelse på grund af en konkurs. JHH Entreprenør ApS står for anlægsarbejdet af parken, som ETN Arkitekter er totalentreprenør på. Foto: David Arnholm
  • Bypark5
    Byparken vil blive fyldt med masser af træer og rumme små vandbassiner med blandt andet overskudsvand fra Østerbroskolen samt forhøjninger og små oaser med bænke og grillmuligheder. Foto: David Arnholm
Annonce
Guldborgsund

Sejler snart igen: Kom gratis med færgen

Guldborgsund

Micke fik stjålet sin bil, da han selv var ude for at stjæle: Nu beder han om hjælp

Annonce
Annonce
Lolland

Efter tre års kamp: Byen får sin købmand tilbage

Guldborgsund

Micke fik stjålet sin bil, da han selv var ude for at stjæle: Nu beder han om hjælp

Guldborgsund

Sejler snart igen: Kom gratis med færgen

Indland

Yngre læge tiltalt for seksuelle overgreb på sine døtre

Lolland

Lynda fik "en skidegod idé" - nu åbner hun overraskende sted: - Jeg har været igennem et sikkerhedskursus

112

Næsten fordobling: Antallet af indbrud stiger på Lolland

Maribo

Tilbage til rødderne: Klaus halverer forretningen for at fordoble glæden

Indland

Rekordmange personer fik sidste år konstateret diabetes

Indland

To personer fundet døde i sø

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Annonce
Annonce
112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod