Annonce
Landevejsridder melder afbud

"Kong Pussy" når ikke Dølle

Her er det fra venstre Risten og Information, som tager turen på gåben fra Sakskøbing til årets Døllefjelde-Musse Marked. Onsdag aften var de to landevejsriddere på plads i landevejsriddernes lejr på kræmmermarkedet, der som altid trækker vandringsmænd og -kvinder til fra hele landet. Risten og Information tager dog også toget fra Roskilde til Nykøbing F. og videre til Sakskøbing, inden de begiver sig ud på landevejen. Foto: Kim Møller Pedersen
De kongelige medlemmer af landevejenes ridderlige klub er svære at finde frem til på årets Døllefjelde-Musse Marked. Men nasseprinsen alias Dæksdrengen er nået frem til markedspladsen med hund og vogn. Og så er der formentlig også en høvding. Det sidste kræver dog lige en runde med afklaring af alder og "dåbsattest".

DØLLEFJELDE: En 12-13 stykker. Måske 15. Eller 20, hvis det stikker helt af.

Sådan lyder nogle af meldingerne om det forventede antal fremmødte fra "hovedteltet" på en stille onsdag aften i landevejsriddernes lejrplads, inden det går løs med årets Døllefjelde-Musse Marked.

I den lille lejr i udkanten af markedspladsen er der masser af græs rundt om det fælles "hovedtelt". Hvis de tilgående landevejsriddere skulle ønske at sove i eget telt. Og i år bliver der ekstra god plads. Det tynder ud blandt landevejens frie vandringsmænd og -kvinder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Generelt blevet færre

- Vi er generelt blevet langt færre landevejsriddere i de senere år. Engang var vi 150 på Dølle, og i år tror jeg ikke, vi bliver mere end 13. Men det er aldrig til at vide, lyder det fra Storken i landevejsriddernes fællestelt på kræmmermarkedet.

- Pussy kommer heller ikke. Han er vist blevet syg, lyder det fra Ulrik.

I fællesteltet florerer der ingen efternavne. Kun vagabondnavne. Ulrik er ingen undtagelse og er pudsigt nok navnet på en kvinde fra Horbelev.

- Hun fik navnet, fordi de blev ved med at pisse og brække sig op af vores telt, lyder det fra Ulriks mand Sten.

Han fik i øvrigt sit ridderlige navn, fordi han tilsyneladende har det med at stene lidt hurtigere end "kollegerne".

Artiklen fortsætter efter annoncen

Pussy er kongen

Pussy er landevejsriddernes nuværende konge. Og altså tilsyneladende ikke på Dølle i år. En hurtig søgning på "pussy vagabond" kan i øvrigt ikke anbefales. I hvert fald ikke hvis man vil blive i landevejsriddernes verden.

- Men vi har én fra monarkiet, som er her. Det er nasseprinsen, forklarer Storken.

Hvordan Dæksdrengen er endt med at blive kåret som den nuværende nasseprins fortaber sig lidt i virakken omkring gasblus og planlægning af aftensmaden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fra Dølle til Hjallerup

Jeg har gået herfra og til Hjallerup Marked på fem uger.

Sten, landevejsridder

- Jeg har gået herfra og til Hjallerup Marked på fem uger, udbryder Sten.

Den tur - fra Dølle til lidt nord for Ålborg - kommer Sten dog ikke til at tage i år. Det er der formentlig heller ikke så mange andre i landevejsriddernes telt, der kommer til at gøre igen.

Tidens tand og udfordringer med helbredet bliver hurtigt nævnt som årsager i den sammenhæng. Men der er mange rejseminder fra turene over den jyske højderyg. Og de sætter hurtigt gang i snakken i fællesteltet. Her var der øvrigt onsdag aften endnu ikke helt overblik over, hvem der var høvding.

- Hvis ikke der er en konge eller regent til stede, så er det den ældste landevejsridder, som også er døbt, der er høvding. Sådan er det, forklarer Storken.

  • Her er det fra venstre Risten og Information, som tager turen på gåben fra Sakskøbing til årets Døllefjelde-Musse Marked. Onsdag aften var de to landevejsriddere på plads i landevejsriddernes lejr på kræmmermarkedet, der som altid trækker vandringsmænd og -kvinder til fra hele landet. Risten og Information tager dog også toget fra Roskilde til Nykøbing F. og videre til Sakskøbing, inden de begiver sig ud på landevejen. Foto: Kim Møller Pedersen
Annonce
Guldborgsund

Brand i rendegraver på hovedvej

Guldborgsund

Se video af "udryddet dyr": Pludselig dukkede den op ved børnehave

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Brand i rendegraver på hovedvej

Guldborgsund

Se video af "udryddet dyr": Pludselig dukkede den op ved børnehave

Guldborgsund

Stort dyr midt på motorvejen

Indland

LIVE: Korsør-manden tilbage i retten

Maribo

Kristinas frirum: - Her betyder det ingenting, om du er direktørfrue, eller du ikke har et arbejde

Falster

Gik helt galt: Diesel fossede ud

112

Biologisk far til afdød pige: - Det virker meningsløst

Indland

Efter skjulte optagelser: Tager fuldt ansvar for hestemishandling

Indland

Studie udpeger sommeren 2023 som den varmeste siden år 0

112

Tiltalt i Korsør-sagen: - Det var et uheld

Nykøbing

Gentager succesen på torvet i Nykøbing

Lokal nyt

Renés dyre OL-billet: - Har kostet mig tæt på en million

Erhverv

22-årige Frederik efter første uge som købmand: - Det er kommet bag på mig

112

Det er manden i Korsør-sagen tiltalt for

Indland

Retsformand til nævninger: Glem hvad I har hørt i medierne om Mia-sagen

Annonce
Annonce
112

Efterlyst for voldsom forbrydelse: Anholdt ved færgen

Lokal nyt

Sætter bundrekord: Laveste indbyggertal nogensinde

Vejret

Fem flotte dage: Sol fra skyfri himmel

Guldborgsund

Lokal undren: Hvorfor sker der ikke noget?

112

Den ene blev kørt på sygehuset - den anden på politistationen

Sport

Ærlig cheftræner: - En pinlig ydmygelse

Sport

Efter overraskende sejr: Sådan gik det i Middelfart