Annonce
Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Ditte Rust (V) og John Brædder (L) er henholdsvis næstformand og formand for erhvervs og udviklingsudvalget i Guldborgsund Kommune. Jakob S. Nielsen (midten), direktør for Metalcolour og bestyrelsesleder for DI Lolland-Falster, har deltaget i samarbejdet om en ny undersøgelse fra DI til virksomhederne. Foto: Guldborgsund Kommune
Formandskabet for det nyetablerede udvalg for erhverv og udvikling i Guldborgsund Kommune inviterer til tæt dialog for at optimere forholdene for kommunens virksomheder.

GULDBORGSUND: For to måneder siden etablerede byrådet i Guldborgsund Kommune et nyt udvalg; Erhverv og Udvikling.

Udvalget skal styrke erhvervslivet og den generelle udvikling af kommunen, og det har derfor fra begyndelsen været et fokus for formandskabet at styrke rammerne for de lokale virksomheder. Det er meldingen i en pressemeddelelse.

Vi ved, at meget kan gøres endnu bedre, og jeg håber, at virksomhederne tager imod vores fremstrakte hånd.

John Brædder (L), formand, erhvervs- og udviklingsudvalget

- Vi vil arbejde hårdt for at imødekomme de udfordringer, vores lokale virksomheder står over for og samtidig have øjnene rettet mod virksomheder, der gerne vil flytte til vores kommune. Vores lokale virksomheder er en utrolig vigtig brik i at skabe den udvikling, der skal til for at skabe en endnu bedre kommune, udtaler formand John Brædder fra Guldborgsundlisten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Blandt andet vil udvalget arbejde for, at borgere ikke behøver at pendle ud af kommunen ved at tiltrække flere lokale arbejdspladser med flere forskellige typer af jobs.

Tættere dialog

I første omgang består arbejdet i at samarbejde med Dansk Industri om en undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed.

- Det er vigtigt for os at høre virksomhedernes mening, så vi kan handle på de ting der måtte være. Jeg vil derfor kraftigt opfordre til, at alle de virksomheder, der har modtaget spørgeskemaet, får det udfyldt, og gerne supplerer med kommentarer. Jo mere vi har at arbejde med, jo bedre kan vi hjælpe med de barrierer, der er rundt omkring, siger Jakob S. Nielsen, direktør for Metalcolour og bestyrelsesleder for DI Lolland-Falster, som årsag for undersøgelsen.

Erhverv og udviklingsudvalget

Det nye udvalg består af formand John Brædder (L), næstformand Ditte Rust (V) og medlemmerne Simon Hansen (A), René Christensen (M), Stine Steffensen (O), René Fjeldsøe Sørensen (L) og Johannes Kristensen (C).

Oplever du udfordringer i din virksomhed som formandskabet i Erhverv og Udvikling kan være med til at løse, så kontakt formand John Brædder på tlf.: 2518 0390 eller næstformand Ditte Rust på tlf.: 2518 2906.

Guldborgsund Kommune

Ditte Rust, der er næstformand i erhverv og udviklingsudvalget tilføjer, at man derudover vil styrke dialogen med erhvervslivet.

- Vi vil utrolig gerne hjælpe vores lokale virksomheder, hvis de står med nogle udfordringer, som vi på én eller anden måde kan være med til at løse. Men det kræver jo at vi hører om det. Vi vil også rigtig gerne høre fra nogle af de brancher, vi normalt ikke hører fra.

En tættere dialog med DI og med andre brancheorganisationer står derfor højt på udvalgets ønskeliste.

- Det er vigtigt, at vores virksomheder kan have fokus på drift og udvikling, tilføjer John Brædder.

- Vi vil styrke samarbejdet på tværs af de kommunale udvalg, og se på hvad der kan gøres for at reducere sagsbehandlingstiden. Vi ved, at meget kan gøres endnu bedre, og jeg håber, at virksomhederne tager imod vores fremstrakte hånd. Sammen kan vi blive endnu bedre.

  • Ditte Rust (V) og John Brædder (L) er henholdsvis næstformand og formand for erhvervs og udviklingsudvalget i Guldborgsund Kommune. Jakob S. Nielsen (midten), direktør for Metalcolour og bestyrelsesleder for DI Lolland-Falster, har deltaget i samarbejdet om en ny undersøgelse fra DI til virksomhederne. Foto: Guldborgsund Kommune
Annonce
Nykøbing

Store planer for området: Boliger skal erstatte rådhus

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Annonce
Annonce
Sport

NFH leverer storslået mirakel - Tvinger Odense ud i ny semifinale

Nykøbing

Store planer for området: Boliger skal erstatte rådhus

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Maribo

Væltede på knallert, truede vidner og faldt i søvn

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Nykøbing

Philips årelange kamp er slut: Køber bygning og ændrer navn

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud

112

Forhindrede brand ved hus i at sprede sig

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Guldborgsund

Stort dyr midt på motorvejen

Vejret

Danmark har onsdag haft årets første officielle sommerdag

Guldborgsund

Borgmester: Vi sparer penge på nyt rådhus

Indland

Efter skjulte optagelser: Tager fuldt ansvar for hestemishandling

Indland

Studie udpeger sommeren 2023 som den varmeste siden år 0

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Aftale på plads: Nyt rådhus og hotel på havnen

Falster

Gik helt galt: Diesel fossede ud

112

Tiltalt i Korsør-sagen: - Det var et uheld

Nykøbing

Gentager succesen på torvet i Nykøbing

Guldborgsund

Brand i rendegraver på hovedvej

Lokal nyt

Renés dyre OL-billet: - Har kostet mig tæt på en million

112

Det er manden i Korsør-sagen tiltalt for