Annonce
Landbrug

Planteavlere skal forvente flere reguleringer

Cirka 80 planteavlere deltog i Agrovis planteavlesmøde hos Johs. Mertz i Maribo. Foto: Flemming Keith Karlsen

Fremtidens planteavl byder på mange udfordringer men også muligheder.

Mange planteavlere er udfordrede. Der er stagnerende udbytter. Jorden bliver mere livløs og mindre frugtbar. Der er et stigende omkostningspres. Der er klimadebatten, hvor landbrugsstøtte måske i fremtiden bliver til miljøstøtte. Bankerne tænker bæredygtighed.

Med de udfordringer ridset op, så bød Hans Henrik Fredsted fra rådgivningsfirmaet Agrovi forleden velkommen til planteavlsmøde, hvor cirka 80 lokale planteavlere deltog hos Johs. Mertz, der lagde lokaler til mødet. Der var en række oplægsholdere primært fra Agrovi, der kom med gode råd til planteavlerne om, hvilke muligheder, der eksisterer for at optimere bedrifterne.

Der var en række oplægsholdere fra Agrovi, heriblandt Hans Henrik Fredsted. Foto: Flemming Keith Karlsen

Gradueret gødskning

Lene Mathiasen fra Agrovi slog fast, at planteavlerne kigger ind i en nær fremtid med flere reguleringer fra politisk hold.

Hun spurgte forsamlingen om, hvor mange af dem, der graduerer gødskningen. Det var der ingen, der gjorde.

- Det kommer I til, slog hun fast og tilføjede.

- Der er potentielt merudbytte forbundet med gradueret gødskning. Der kan være stor forskel på jordens indhold af eksempelvis fosfor indenfor samme mark. Derfor kan det give god mening at indsamle data fra en mark via blandt andet luftfotos og jordprøver. Data kan bruges i maskinteknologi, der graduerer gødskningen alt efter behovet på marken, fortalte hun.

Elisabeth Skadhauge, driftsøkonom i Agrovi, fortalte om, at planteavlerne med fordel kan have fokus på omkostningerne med henblik på en bedre bundlinje.

- Det er fornuftigt at forholde sig til, hvad man gør, hvis prisen går op og prisen går ned, sagde hun blandt andet og tilføjede.

- Det er vigtigt at optimere driftsøkonomien, og der kan en handelsstrategi være hensigtsmæssig, sagde Elisabeth Skadhauge og henviste til, at man som planteavler kan få tilknyttet en strategikonsulent, der kan sikre bedriften den bedste pris på det bedste tidspunkt på eksempelvis dieselolie.

- Det er vigtigt at have en at sparre med i forhold til de købssignaler, der er i markedet, sagde hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Direkte såmaskiner

Kristian Thomsen, Agrovi, gav en opdatering på nye direkte såmaskiner på markedet med fordele og ulemper.

- Med den rigtige direkte såmaskine kan der spares tid samt omkostninger på maskiner, sagde han blandt andet.

Agrovi Business, der er et nyt selskab i Agrovi, blev også præsenteret. Her fortalte Lars Møller Andersen om et nyt handelsfællesskab, hvor det handler om at samle og forenkle indkøb for bedrifter i netværket.

- Der kan være tale om planteværn, maskindele og forsikringer. Formålet er at få de bedste priser og at slippe af med prisjagten. Så kan tiden bruges på det, der er vigtigt, sagde han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det bliver varmere

TV2 Vejrets meteorolog, Anders Brandt, holdt et oplæg om, hvad det egentlig er, der sker med klimaet - både nu og i et historisk perspektiv.

Han slog fast, at vi nu har det højeste CO2-niveau i atmosfæren nogensinde, og at der er en direkte sammenhæng mellem CO2-niveauet og temperaturstigningerne på jorden.

- Temperaturstigningen er intensiveret siden slutningen af 1980'erne. I Danmark er temperaturstigningen 1,1 grader højere end for 30 år siden, fortalte han og tilføjede.

- Denne januar måned ser ud til at slå alle rekorder med en gennemsnitstemperatur på cirka 5,5 grader. Klimanormalen for januar i perioden 1961-1990 var 0,0 grader. Den nye klimanormal for januar, der dækker perioden 1991-2020, vil ligge på 1,6 grader, fortalte Anders Brandt.

Han slog dermed fast, at udledningen af CO2 skal nedbringes for at undgå store temperaturstigninger i fremtiden.

- Det kalder på globale løsninger, men heldigvis viser historien at det kan lykkes at lave løsninger på globalt plan.

- I 1990'erne blev CFC-gasser forbudt globalt, fordi det ødelagde ozonlaget. Nu ser vi ozonlaget flere steder være i færd med at blive genopbygget. Så det kan lade sig gøre, slog han fast.

  • Cirka 80 planteavlere deltog i Agrovis planteavlesmøde hos Johs. Mertz i Maribo. Foto: Flemming Keith Karlsen
  • Der var en række oplægsholdere fra Agrovi, heriblandt Hans Henrik Fredsted. Foto: Flemming Keith Karlsen
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

22-årige Frederik efter første uge som købmand: - Det er kommet bag på mig

112

Efterlyst for voldsom forbrydelse: Anholdt ved færgen

Falster

Gik helt galt: Diesel fossede ud

112

Tiltalt i Korsør-sagen: - Det var et uheld

112

Den ene blev kørt på sygehuset - den anden på politistationen

Nykøbing

Gentager succesen på torvet i Nykøbing

Lolland

Anne Marie og Victors drøm er brast: Det er med blødende hjerter

Lokal nyt

Renés dyre OL-billet: - Har kostet mig tæt på en million

112

Det er manden i Korsør-sagen tiltalt for

Indland

Retsformand til nævninger: Glem hvad I har hørt i medierne om Mia-sagen

Lokal nyt

Sætter bundrekord: Laveste indbyggertal nogensinde

Guldborgsund

Lokal undren: Hvorfor sker der ikke noget?

Lolland-Falster

Ekskluderet efter penge-strid: De "skader klubbens omdømme"

Sport

Ærlig cheftræner: - En pinlig ydmygelse

Vejret

Fem flotte dage: Sol fra skyfri himmel

Annonce
Annonce
Særlig festival

Carl-Johan er medskaber af særlig festival: - Det var en stor sejr for mig

Sport

Efter overraskende sejr: Sådan gik det i Middelfart

Lolland

Se de spektakulære nordlys-billeder

Guldborgsund

Klaus' unikke 'Nik & Jay'-lastbil: De hjalp ham gennem den store sorg

Guldborgsund

Pernille overvældet af tilbud efter bøn

112

Umulig at overse: Ung mand foretog farlig overhaling

Udland

Sjælden solstorm giver nordlys flere steder i verden