Annonce
Lokal nyt

Danske firmaer på Storstrømsbroen: Giv os vores penge

Arkivbillede Foto: Claus Hansen

To danske rederier står nu frem og kræver betaling for deres arbejde på opførelsen af den nye Storstrømsbro mellem Sjælland og Falster.

Vordingborg Bugser og Svendborg Bugser har tilsammen mere end en million til gode på det offentlige milliardprojekt, fortæller de to virksomhedsejere til Fagbladet 3F.

- Vi har næsten en million kroner, som vi kæmper for at få, siger Niels Henriksen, direktør i Svendborg Bugser, til Fagbladet 3F.

De to danske virksomheder, der har penge i klemme, har begge arbejdet for schweiziske Tecnoterra, der er en underleverandør til den italienske hovedentreprenør på brobyggeriet, Storstrøm Bridge Joint Venture (SBJV).

De danske rederier har arbejdet for Tecnoterra i perioden februar 2020 til januar 2021 og fortæller samstemmende, at samarbejdet med det schweiziske firma har været meget anstrengt, fordi de enten har fået for sen betaling, eller også er regningerne slet ikke blevet betalt.

Svendborg Bugser har været på brobyggeriet over to omgange, første gang fra februar 2020.

- Vi var der først nogle måneder, hvor vi assisterede med at passe en pram, så der kunne blive gjort klar til at få de store bropiller ned på havbunden. Men der opstod hurtigt problemer med betalingerne. Så da vi skulle starte op igen i august, krævede vi at få vores penge, og der blev lavet en afdragsaftale, og Tecnoterra lovede guld og grønne skove. Men der kom aldrig nogen penge, og i oktober valgte vi at stoppe, fortæller Niels Henriksen.

Svendborg Bugser er nu gået til Sø- og Handelsretten for at få deres penge.

Også Rasmus Tambour fra Vordingborg Bugser vil forsøge at få sine penge kradset ind med hjælp fra en advokat.

Vordingborg Bugser overtog arbejdet på vandet i oktober sidste år, da Svendborg Bugser havde fået nok. Men problemerne gentog sig hurtigt.

- Vi udlejede et skib og noget bemanding til Tecnoterra. Vi tager en dagstakst, og vi havde fået skrevet ind i vores kontrakt, at vi skulle have løbende betalinger forud. Men der gik ikke lang tid, før de stoppede med at betale. De lovede bankgaranti og alt muligt andet, men der skete ikke noget. Nu står vi og mangler 207.500 kroner. Vi bliver ved med at rykke for dem, men de er fuldstændig ligeglade, siger Rasmus Tambour, der er eneejer af rederiet Vordingborg Bugser.

Storstrømsbroen bliver Danmarks tredjestørste bro og har lige fra starten været ramt af skandaler om korruptionsanklager, konkurser og livsfarligt arbejdsmiljø.

I dag er byggeriet til 2,1 milliarder skattekroner domineret af store byggeselskaber fra blandt andet Italien og Portugal, der kommer med deres egen lavtbetalte arbejdskraft.

Fagbladet 3F har talt med Maurizio Piacentini, der er daglig leder af Tecnoterras aktiviteter på Storstrømsbo-projektet og sidder i direktionen i firmaets danske filial.

Han mener ikke, at Tecnoterra skylder de danske underleverandører penge, tværtimod beskylder han Vordingborg Bugser for afpresning.

- Det er normalt, at der er uenigheder om betaling på sådan et projekt, men de vælger at gå til pressen og lave problemer for os. Det er noget bullshit. Jeg kan ikke se, hvorfor jeg skal svare dig på noget, lyder det fra Maurizio Piacentini.

Spørgsmål: Det er et offentligt byggeprojekt til milliarder af skattekroner. Forstår du ikke, at de danske skattebetalere har en interesse i at kende til forholdene på byggeriet?

- Vi har allerede betalt vores leverandører millioner af kroner, og vi har altid betalt forud. Når vi har betalt bare en halv dag for sent, så har Vordingborg Bugser stoppet sejladsen, og det har kostet os tusinder af euro, så faktisk burde vi have krævet erstatning, siger Maurizio Piacentini.

Rasmus Tambour fra Vordingborg Bugser bekræfter, at rederiet endte med at indstille deres arbejde på Storstrømsbroen, fordi de ikke fik betaling.

- Vi havde aftalt nogle vilkår, som Tecnoterra igen og igen har set stort på. De har skiftevis hidset sig op og er kommet med alle mulige løfter, de ikke har kunnet holde. Så selvfølgelig stoppede vi med at sejle, det er helt inden for rammerne af vores kontrakt, siger han.

Vordingborg Bugser har også tilbudt et forlig på 60.000 kroner, men det har Tecnoterra trods flere rykkere aldrig svaret på, fortæller Rasmus Tambour.

  • Claus Hansen
    Arkivbillede Foto: Claus Hansen
Annonce
Særlig festival

Carl-Johan er medskaber af særlig festival: - Det var en stor sejr for mig

Falster

Gik helt galt: Diesel fossede ud

Annonce
Annonce
112

Den ene blev kørt på sygehuset - den anden på politistationen

Lolland

Anne Marie og Victors drøm er brast: Det er med blødende hjerter

Falster

Gik helt galt: Diesel fossede ud

112

LIVE: Skrev tekster om kidnapning og voldtægt

Lolland-Falster

Ekskluderet efter penge-strid: De "skader klubbens omdømme"

Nykøbing

Gentager succesen på torvet i Nykøbing

Særlig festival

Carl-Johan er medskaber af særlig festival: - Det var en stor sejr for mig

Lokal nyt

Renés dyre OL-billet: - Har kostet mig tæt på en million

112

Det er manden i Korsør-sagen tiltalt for

Indland

Retsformand til nævninger: Glem hvad I har hørt i medierne om Mia-sagen

Lokal nyt

Sætter bundrekord: Laveste indbyggertal nogensinde

Guldborgsund

Lokal undren: Hvorfor sker der ikke noget?

Guldborgsund

Pernille overvældet af tilbud efter bøn

Sport

Ærlig cheftræner: - En pinlig ydmygelse

Vejret

Fem flotte dage: Sol fra skyfri himmel

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Smadrede bilruderne og stjal alt fra værktøj til kontanter: Pludselig fik politiet et afgørende tip

Sport

Efter overraskende sejr: Sådan gik det i Middelfart

Sport

Overraskende målhelt holder City på mesterskabskurs

Guldborgsund

Klaus' unikke 'Nik & Jay'-lastbil: De hjalp ham gennem den store sorg

Guldborgsund

Joachim så den brænde ned: - Det er skrækkeligt

112

Umulig at overse: Ung mand foretog farlig overhaling

Lolland

Se de spektakulære nordlys-billeder