Annonce
Lokal nyt

Nej til fire-sporet udvidelse

Der er ofte både tæt og tung trafik på rute E55 mellem Sydmotorvejen og Nykøbing. Men hvad er den bedste løsning for at mindske trængslen og øge trafiksikkerheden? Det Radikale Venstre Lolland-Falster kommer nu med deres forslag. Foto: Claus Hansen, arkivfoto

De Radikale siger nej til en større udvidelse af E55 og foreslår en anden løsning.

FALSTER Det Radikale Venstre går nu ind i debatten om den fremtidige udformning af rute E55 (Nykøbingvej/Gaabensevej) mellem Højmøllen og Nykøbing.

Som bekendt er der flere muligheder i spil til den opgradering af den trafikerede vej for at forbedre både sikkerheden og fremkommeligheden. Flere byrådspolitikere har tidligere bakket op om en udvidelse af vejen til fire spor - den såkaldte 2+2-løsning - og flere partiers transportordførere på Christiansborg har besøgt strækningen og bakket op om en udvidelse uden dog nødvendigvis at anbefale en bestemt løsning.

I et høringsssvar i forbindelse med VVM-undersøgelsen af projektet bakker De Radikale på Lolland-Falster da også op om, at sikkerheden på strækningen skal forbedres, men partiet mener ikke, at man bør prioritere en større udvidelse af trafikkapaciteten.

Derfor anbefaler de den såkladte 0+-løsning suppleret med en mindre strækning med en 2+1-løsning. Oversat til mere jævnt dansk betyder det, at man anbefaler en løsning baseret på de nuværende forhold med en to-sporet vej med tilpasninger i tre kryds, og at man på strækningen mellem Stubberupvej og Klodskovvej laver en tre-sporet-løsning, hvor der skiftevis er to og et spor til rådighed.

Denne del af strækningen har tidligere været udlagt med tre spor, og partiet forventer derfor, at en ændring til en 2+1-løsning kan udføres til en rimelig pris, forklarer De Radikale Venstre Lolland-Falster i en pressemeddelelse.

Dermed bliver der på dele af strækningen mulighed for overhaling af langsomtkørende køretøjer uden, at man skal over i de modkørende trafikanters bane.

De tilpasninger, som Vejdirektoratet foreslår i 0+-løsningen er en rundkørsel i krydset ved Skovalléen/Gaabensevej med en gennemfartsbane til højre ind mod Nykøbing, når man kommer nordfra og en gennemfartsbane, der går ligeud, når man kommer sydfra.

Desuden indebærer forslaget, at der laves såkaldte bundne venstresving i lyskrydset ved Rema 1000 (Nordensvej/Holmen), samt at der ved Eskilstrup Vestergades udmunding tæt ved Højmøllen laves en såkaldt trebenet rundkørsel, hvor der i sydgående retning laves en gennemkørselsbane.

Årsagen til, at De Radikale ikke mener, at man skal vælge den store 2+2-løsning med to spor i begge retninger på hele strækningen er, at partiet ikke tror på, at behovet for så stor en udvidelse vil være til stede i fremtiden. Men der er også et miljømæssigt aspekt.

- De seneste år har mange pendlere valgt at tage turen nordpå i bil frem for med toget på grund af de omfattende driftsforstyrrelser, som sporarbejdet på Sydbanen har ført med sig. Det har selvsagt givet øget trængsel på E55, men indenfor få år vil Sydbanen være færdigrenoveret og ovenikøbet opgraderet, så mange pendlere må forventes at forlade E55 igen til fordel for toget.

- Med hensyn til trafikmængden fra færgehavnen i Gedser, så må en stigning formodes at blive begrænset på sigt, da Femernforbindelsen, når den står færdig, vil tiltrække en del af trafikken, skriver Radikale Venstre Lolland-Falster i pressemeddelelsen.

Og partiets spidskandidat ved efterårets kommunalvalg, Christian Nyborg Mortensen, uddyber:

- Man kan som kommunalpolitiker fristes til automatisk at gå efter den største investering (2+2 veje), da det jo finansieres af statens pengekasse og ikke kommunens. Men vi står altså midt i en ambitiøs grøn omstilling, hvor det er den kollektive transport og cykelstier der bør have vores fokus og prioritering, påpeger han.

Høringsperioden omkring VVM-undersøgelsen af projektet er netop slut, og ialt er der indkommet næsten 50 indlæg i form af indsigelser, høringssvar, forslag og andet.

  • Der er ofte både tæt og tung trafik på rute E55 mellem Sydmotorvejen og Nykøbing. Men hvad er den bedste løsning for at mindske trængslen og øge trafiksikkerheden? Det Radikale Venstre Lolland-Falster kommer nu med deres forslag. Foto: Claus Hansen, arkivfoto
Annonce
Særlig festival

Carl-Johan er medskaber af særlig festival: - Det var en stor sejr for mig

Lolland

Efter babydød: Forældre skal i fængsel

Annonce
Annonce
Særlig festival

Carl-Johan er medskaber af særlig festival: - Det var en stor sejr for mig

Guldborgsund

Pernille overvældet af tilbud efter bøn

Lokal nyt

Sætter bundrekord: Laveste indbyggertal nogensinde

Indland

Retsformand til nævninger: Glem hvad I har hørt i medierne om Mia-sagen

Lokal nyt

Smadrede bilruderne og stjal alt fra værktøj til kontanter: Pludselig fik politiet et afgørende tip

Guldborgsund

Lokal undren: Hvorfor sker der ikke noget?

Guldborgsund

Joachim så den brænde ned: - Det er skrækkeligt

Vejret

Fem flotte dage: Sol fra skyfri himmel

Sport

Ærlig cheftræner: - En pinlig ydmygelse

Lolland

Se de spektakulære nordlys-billeder

Sport

Efter overraskende sejr: Sådan gik det i Middelfart

Udland

Sjælden solstorm giver nordlys flere steder i verden

Lolland

Efter babydød: Forældre skal i fængsel

Guldborgsund

Claus' unikke 'Nik & Jay'-lastbil: De hjalp ham gennem den store sorg

Sport

Overraskende målhelt holder City på mesterskabskurs

Annonce
Annonce
112

Voldsomt solouheld: Fuld passager rev fat i rattet

112

Umulig at overse: Ung mand foretog farlig overhaling

Indland

Endnu en haj er blevet fundet på cykelsti

Guldborgsund

Runder milepæl: Nu er den sat

Lolland

Babydrabssagen: Nu er det afgjort

Indland

Saba efter dansk Eurovision-exit: Jeg er lettet og skuffet

Vejret

Weekendens bedste vejr ventes søndag for hele landet