Annonce
Lolland Falster 2020

Fælles fødevarehus skal løse logistikudfordringer

Muld Lolland-Falster i gang med at udvikle et fælles afsætningsselskab med tilhørende logistikfunktion på Sukkerfabrikken i Sakskøbing. Arkivfoto Foto: Anders Knudsen

En ny logistikløsning skal gøre Lolland-Falster til fødevarekammer for Hovedstaden.

Fødevarenetværket Muld Lolland-Falster og Business LF er ved at udvikle en ny logistikløsning, der skal gøre det nemmere for de lokale fødevareproducenter at få varerne bragt til spisesteder i Københavnsområdet.

Faktisk er man så langt i planerne, at de første varer allerede er blevet distribueret til kunder på Lolland-Falster og i Hovedstadsområdet i samarbejde med flere lokale logistikvirksomheder.

- Som et nyt tilbud til de lokale fødevareproducenter, er Muld Lolland-Falster i gang med at udvikle et fælles afsætningsselskab med tilhørende logistikfunktion på Sukkerfabrikken i Sakskøbing, siger Henning Wiesinger, forretningsudvikler i Business LF.

- Formålet er at øge omsætningen og værdiskabelsen hos de lokale fødevareproducenter igennem nye afsætningskanaler, lagerkapacitet og distributionsløsninger og dermed fungere som one-point of contact for både producenter og aftagere, forklarer han videre.

Henning Wiesinger oplyser, at Business LF løbende arbejder på at få flere lokale producenter med og indgå aftaler med aftagere af fødevarerne. Derudover arbejdes der på en køletransport-løsning, så der både kan transporteres kød, frugt, grøntsager, kolonialvarer osv.

Billigere transport

Ved at samle flere lokale producenter i en fælles varelager- og logistikløsning, håber man i fødevarenetværket at sænke transportomkostningerne for den enkelte fødevareproducent.

Flere af de mindre lokale producenter har ikke kapacitet eller økonomi til at forestå logistikken og dermed en effektiv og økonomisk bæredygtig distribution af deres fødevarer selv.

- En effektiv logistik-løsning er derfor afgørende for vækst hos producenterne, da de lokale afsætningsmuligheder på Lolland-Falster langt hen ad vejen er udnyttet, forklarer Henning Wiesinger.

- De lidt større producenter har ofte et professionelt set-up, men ønsker derudover at udforske nye afsætningsmuligheder og at opnå fordelene ved at pulje ressourcer i en fælles afsætningsplatform, fortsætter han.

De skærpede miljøkrav i større byer som København betyder, at ældre dieseldrevne lastbiler og varebiler fra 1. juli 2020 ikke længere har adgang til miljøzonerne, medmindre de har monteret et partikelfilter.

Det har gjort det endnu vanskeligere for flere af de lokale fødevareproducenter på Lolland-Falster, der nu står i en situation, hvor transport af varer til København med egen varebil ikke længere er mulig, medmindre bilerne lever op til de nye krav.

Ud over at en fælles organisering i det nye afsætningsselskab er mere effektiv både administrativt og økonomisk, er det også en mere miljøvenlig løsning, da det samlet set giver mindre kørsel ind og ud af København.

Derudover stiller professionelle samarbejdspartnere og aftagere af fødevarer, heriblandt restauranter og større kantiner krav om "one- point-of-contact" og fælles leverance for at sikre både en administrativ og økonomisk bæredygtig drift.

- På den baggrund er Muld Lolland-Falsters forretningsgrundlag et fælles fødevarehus med tilknyttet afsætnings- og logistikfunktion, siger Henning Wiesinger.

Ifølge Business LF er logistikken en af de helt afgørende faktorer for at skabe vækst og udvikling af fødevaresektoren på Lolland-Falster, da afsætningsmulighederne på Lolland-Falster efterhånden er udnyttet.

Mulighederne ligger derfor i at gøre Lolland-Falster til fødevarekammer for Hovedstaden.

- En effektiv logistik-løsning er afgørende for vækst hos producenterne. Afsætningen skal sikres igennem forskellige salgskanaler som større kantiner, offentlige institutioner og restauranter, siger Henning Wiesinger.

Læs også artiklen "Fælles logistikløsning er vejen frem"

  • 01SAK-F-Saksøbing Sukkerfabrik
    Muld Lolland-Falster i gang med at udvikle et fælles afsætningsselskab med tilhørende logistikfunktion på Sukkerfabrikken i Sakskøbing. Arkivfoto Foto: Anders Knudsen
Annonce
Annonce
Annonce
Nykøbing

Philips årelange kamp er slut: Køber bygning og ændrer navn

Guldborgsund

Borgmester: Vi sparer penge på nyt rådhus

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Guldborgsund

Aftale på plads: Nyt rådhus og hotel på havnen

112

Forhindrede brand ved hus i at sprede sig

Guldborgsund

Brand i rendegraver på hovedvej

Guldborgsund

Stort dyr midt på motorvejen

Vejret

Danmark har onsdag haft årets første officielle sommerdag

Indland

Efter skjulte optagelser: Tager fuldt ansvar for hestemishandling

Indland

Studie udpeger sommeren 2023 som den varmeste siden år 0

Falster

Gik helt galt: Diesel fossede ud

Guldborgsund

Se video: Ikke set i over tusind år - pludselig dukkede den op ved børnehave

Nykøbing

Gentager succesen på torvet i Nykøbing

112

Tiltalt i Korsør-sagen: - Det var et uheld

Annonce
Annonce
Maribo

Kristinas frirum: - Her betyder det ingenting, om du er direktørfrue, eller du ikke har et arbejde

Lokal nyt

Renés dyre OL-billet: - Har kostet mig tæt på en million

112

Det er manden i Korsør-sagen tiltalt for

Lokal nyt

Sætter bundrekord: Laveste indbyggertal nogensinde

112

Biologisk far til afdød pige: - Det virker meningsløst

Guldborgsund

Lokal undren: Hvorfor sker der ikke noget?

Sport

Ærlig cheftræner: - En pinlig ydmygelse