Annonce
Lolland Falster 2020

- Jeg har balanceret medarbejdernes helbred og fabrikkens drift

Allan Borreskov synes, at det er synd for hans teenagebørn, som skal lide så mange afsavn. - De bander corona langt væk, fortæller han. Foto: Jan Knudsen

WALK AND TALK - Skulle vi have kørt en måned mere, ville vi blive udfordret af corona. Det er der ingen tvivl om, siger fabriksdirektør Allan Borreskov.

RUDBJERG På Nakskov Sukkerfabrik er medarbejderne sluppet for coronasmitte under roekampagnen, men i de sidste fjorten dage har fabriksdirektør Allan Borreskov oplevet smitten rykke tættere på. For hvor medarbejderne før kendte én, der kendte én, der var smittet, begynder de nu selv at være nære kontakter til smittede. Det er derfor med en smule lettelse, at de sidste roer mandag ankommer til Nakskov Sukkerfabrik, og at fabrikken torsdag lukker ned for årets roekampagne.

- Skulle vi køre en måned mere, ville vi blive udfordret af corona. Det er der ingen tvivl om, siger Allan Borreskov.

Ordene falder, mens vi på denne Nytårs Walk & talk vandrer gennem Vindeholme skov. Først mellem lange, slanke stammer og krogede, vindblæste træer, så langs graner for til sidst at gå ad diget tilbage. Vi må træde forsigtigt på skovstierne, der er smattede af mudder.

Ups, udbryder jeg et par gange, hvor jeg mærker fødderne glide i uplanlagte retninger under mig.

- Ja, der er snasket her, siger Allan, som synes at stå bedre fast i uføret.

Den evne har der også været brug for i det forgangne 2020, hvor han har stået med ansvaret for at balancere hensynet til medarbejdernes helbred og fabrikkens drift. For produktionsdanmark har skullet producere uanset covid-19.

- Der har nu også været faldet noget vand, siden jeg var her sidst, tilføjer han så venligsindet, mens jeg forsøgsvist trækker ud i rabattens våde, brune blade.

Det er ikke så længe siden sidst, viser det sig. For fabriksdirektøren holder af at komme i Vindeholme skov. Han er kommet her som barn, og han er kommet her med de to yngste af sine i alt fire børn på 27 år, 24 år, 17 år og 17 år. De yngste er nemlig opvokset på Lolland. De andre i Skanderborg. Han kommer her også for at lufte sin hund, eller for - som for nyligt - at fejre en vens fødselsdags med gåtur og fødselsdagskage på coronasikker vis.

Allan synes, at det er irriterende, at man ikke kan gøre, som man plejer i sin fritid med venner, koncerter og rejser, men under roekampagnen betyder det ikke så meget, for der er der alligevel så travlt, at der ikke er tid til så meget andet, siger han. Foto: Jan Knudsen

Skærmet mod kontakt

Vi skutter os lidt. Er tavse i nogle få åndedræt, mens vi går side om side. Lige længe nok til, at eftertænksomheden melder sig.

- Det har været et noget specielt år, skal vi ikke bare sige det sådan, siger han så.

- Da Mette lukkede Danmark ned tilbage i marts, stod vi pludselig med en virksomhed, vi skulle have dirigeret rundt, så vi fik indrettet os efter alle de her forholdsregler fra regeringens side. Det var en omvæltning og udfordring, der udløste nogle hektiske dage.

- Det første, vi gjorde, var at kigge på, hvad vi skulle tage hensyn til for at beskytte vores medarbejdere og produktion.

Idet forårets nedlukning kom, mens pakkeriet på sukkerfabrikken var i gang, blev første fokus at undgå, at medarbejderne i det hjørne af fabrikken blev smittet. Det betød, at der blev lavet et set-up, hvor skifteholdene, som kører i treholdsskift, ikke mødte hinanden.

- Vi lavede ruter på fabrikken for, hvordan vi bevæger os rundt, specielt under vagtskiftet.

Det betød også, at overleveringerne mellem skifteholdene, som før var både mundtlige og skriftlige, nu kun blev skriftlige. Så det der sociale med, at medarbejderne lige sagde goddag til hinanden ved vagtskiftet forsvandt.

Derudover skulle medarbejderne i ekspeditionen skærmes mod kontakt med lastbilchaufførerne, når de kom for at afhente produkter til kunderne.

- Vores chauffører kan jo komme fra alle lande, så der var stor risiko for, at medarbejderne i ekspeditionen kunne løbe ind i en chauffør, der var smittet. Derfor var det vigtigt, at der ikke var fysisk kontakt.

Så der kom plexiglas op og blev sat en vagt ind som bindeled.

- For hvis medarbejderne i ekspeditionen blev syge, allesammen, eller i hvert fald i et vist omfang, ville vi ikke være i stand til at holde leveringerne kørende.

Nytårs Walk & talk

Når nu Danmark igen er lukket ned for at begrænse spredning af coronasmitte, og vi ikke må det meste, hvad kan vi så? Vi kan i hvert fald gå ture, tænke tilbage og kigge frem.
I en række nytårs-walk & talk traver jeg derfor ud på mere eller mindre strabadserende ture med repræsentanter for politik, kultur, kirke, handel og erhverv på steder i naturen på Lolland, som de hver især har valgt, og hvor de holder af at komme. For at tale om, hvordan coronaen har påvirket deres liv og arbejdsliv i det år, der nu næsten er gået, og vende tanker og forventninger til det år, der er på vej.
For intet kan iøvrigt som en rask gåtur få tankerne på gled og reflektionerne i gang.
Rikke Folm Berg

Vi får travet 4,8 kilometer, mens vi lader tankerne vandre, gennem corona-året der gik. Foto: Jan Knudsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Plexiglas og uv-lamper

Hen mod sommeren blev planen for, hvordan roekampagnen skulle afvikles klarlagt. Den indebar blandt andet, at der blev sat uv-lamper ind på alle kontorer og i alle kontrolrum.

- For uv-lys slår vira ihjel, forklarer fabriksdirektøren.

Der blev desuden lavet strikse regler for, hvem der måtte være hvor hvornår, hvor mange der måtte være per kvadratmeter i kontorerne og i de kontrolrum, hvorfra operatører styrer fabrikken med software, og hvilken afstand der skulle overholdes medarbejdere imellem.

Der blev også etableret ekstra kontrolrum. De blev lavet for det tilfælde, at en medarbejder røg ud i at skulle vente længe på testsvar, men var frisk nok til at gå på arbejde.

- Så kunne vi have dem på fabrikken, uden de kom i kontakt med nogen, forklarer han.

Disse har dog ikke været nødig at tage i brug, påpeger han.

Derudover blev dagholdene sat til at møde ind en halv time forskudt. Kantinens mad blev portionsanrettet. Ligesom der blev sat ind med sprit, mundbind og ekstra rengøring.

Ifølge fabriksdirektøren har indsatserne kostet mellem en halv til en hel million kroner, bare i Nakskov.

- Og så har jeg ikke talt timer med.

Blæsten tager godt ved. Vi har ikke mærket den så meget inde i skoven, mest hørt den, men nu hvor vi er kommet op på diget, skubber den til os. På vandet har bølgerne hvidt skum på, og skumbobler fyger ind over land båret af vindstød med en hastighed på 15 meter i sekundet.

- Det er, når det er sådan her, at det er fedt at gå herude, siger han.

- Man er i skoven, men kan alligevel komme op og se vandet. Det er en fed natur, vi har på Lolland.

Heldigvis er 2020 gået godt trods corona, konstaterer fabriksdirektøren.

- Vi har ikke haft nogen smittede medarbejdere i hverken foråret, sommeren og efteråret, siger han og tilføjer:

- Men de sidste fjorten dage indikerer, at der kommer til at ske noget nu. For nu har vi medarbejdere, som er nære kontakter til smittede, og der er et alt for stort smittetryk nu - også i Lolland Kommune.

Det har gjort, at der igen er blevet strammet op. Denne gang med en regel om øget brug af mundbind på fabrikken. Og det kampagnegilde slut januar, start februar, der plejer at blive afholdt, bliver ikke til noget i år.

Og så er det endda ikke kun corona, som har givet udfordringer på Nakskov Sukkerfabrik. Det har også de intense forhandlinger om få en gasledning til Lolland-Falster, hvor fristen for svar fra regeringen lader vente på sig.

- Vi er gået med til at vente lidt endnu, siger han.

Forventeligt til to-tre uger inde i januar. Men det bliver stramt, siger han.

For mens gasledningen er plan A, er plan B et anlæg med gastanke, og hvis det skal nås etableret, skal det snart i gang.

Ifølge fabriksdirektøren venter desuden, udover uvisheden om regeringens svar, nogle hårde måneder i forhold til corona.

- Januar og februar bliver hårde, det er jeg overbevist om. Vi vil blive ved med at se rigtig mange smittede.

Hans forventning er, at sukkerfabrikken kigger ind i et forår, hvor pakkeriet igen skal køre under coronaregler.

- Jeg tror, vi er langt inde i 2021, inden vi er ude af det. Men jeg håber, at vi kan køre en kampagne i 2021/22, som er fri af corona. For det er hårdt for medarbejderne at arbejde under de her regler, hvor det sociale mangler.

Interviewet er lavet lige op mod årskiftet 2020 - 2021 og bragt i Folketidende 2. januar 2021

Allan fik corona tæt ind på livet, da hans 24-årige voksne søn blev smittet. Heldigvis fik han en mildt forløb uden senfølger. Foto: Jan Knudsen
  • Allan Borreskov synes, at det er synd for hans teenagebørn, som skal lide så mange afsavn. - De bander corona langt væk, fortæller han. Foto: Jan Knudsen
  • Allan synes, at det er irriterende, at man ikke kan gøre, som man plejer i sin fritid med venner, koncerter og rejser, men under roekampagnen betyder det ikke så meget, for der er der alligevel så travlt, at der ikke er tid til så meget andet, siger han. Foto: Jan Knudsen
  • Vi får travet 4,8 kilometer, mens vi lader tankerne vandre, gennem corona-året der gik. Foto: Jan Knudsen
  • Allan fik corona tæt ind på livet, da hans 24-årige voksne søn blev smittet. Heldigvis fik han en mildt forløb uden senfølger. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Aftale på plads: Nyt rådhus og hotel på havnen

Guldborgsund

Brand i rendegraver på hovedvej

Guldborgsund

Se video: Ikke set i over tusind år - pludselig dukkede den op ved børnehave

Indland

LIVE: 33-årig afviser bevidst at have downloadet børneporno

Maribo

Kristinas frirum: - Her betyder det ingenting, om du er direktørfrue, eller du ikke har et arbejde

Guldborgsund

Stort dyr midt på motorvejen

112

Biologisk far til afdød pige: - Det virker meningsløst

Indland

Efter skjulte optagelser: Tager fuldt ansvar for hestemishandling

Indland

Studie udpeger sommeren 2023 som den varmeste siden år 0

112

Tiltalt i Korsør-sagen: - Det var et uheld

Falster

Gik helt galt: Diesel fossede ud

Nykøbing

Gentager succesen på torvet i Nykøbing

Erhverv

22-årige Frederik efter første uge som købmand: - Det er kommet bag på mig

Lokal nyt

Renés dyre OL-billet: - Har kostet mig tæt på en million

112

Det er manden i Korsør-sagen tiltalt for

Annonce
Annonce
112

Efterlyst for voldsom forbrydelse: Anholdt ved færgen

Indland

Retsformand til nævninger: Glem hvad I har hørt i medierne om Mia-sagen

Vejret

Fem flotte dage: Sol fra skyfri himmel

Lokal nyt

Sætter bundrekord: Laveste indbyggertal nogensinde

112

Den ene blev kørt på sygehuset - den anden på politistationen

Guldborgsund

Lokal undren: Hvorfor sker der ikke noget?

Sport

Ærlig cheftræner: - En pinlig ydmygelse