Annonce
Lolland Falster 2020

Landbruget skal også være energileverandør

René Christensen (DF) er folketingsmedlem og formand for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Valgt i Sjællands Storkreds, bosat i Guldborg- sund Kommune. Foto: Ingrid Riis

Folketingsmedlem René Christensen (DF) giver sit syn på fremtidens landbrug på Lolland-Falster.

LOLLAND-FALSTER Folketidende sætter i denne tid det lange lys på og kigger fremad i forhold til, hvordan 2020'erne vil udvikle sig på Lolland-Falster på en række områder - i disse dage gælder det landbruget, som historisk set har fyldt rigtig meget på Lolland-Falster.

Vi har derfor hørt en række politikere med tilknytning til lokalområdet, hvordan de ser på fremtidens landbrug på Lolland-Falster.

I dag René Christensen, Dansk Folkeparti, MF og formand for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Valgt i Sjællands Storkreds, bosat i Guldborgsund Kommune.

Hvordan ser du på fremtiden for landbruget på Lolland-Falster?

- Jeg ser en god fremtid for dansk landbrug, hvis ellers Christiansborg ikke bliver helt oversvømmet med unge socialdemokrater og SF'ere, som ønsker at stoppe alt landbrug i Danmark. Vi har i Danmark noget af verdens bedste landbrugsjord, og det forpligter. Der er i verden stor efterspørgsel på kvalitetsfødevarer, hvor sporbarhed, sundhed, ensartethed og tillid til produktet er i højsædet. Derfor skal vi hele tiden udvikle os i samklang med natur og miljø og producere det, som markedet efterspørger. Landbruget er en stor bidragsyder til vores velfærd.

Hvordan ser du gerne landbruget på Lolland-Falster udvikle sig de næste 10 år?

- Jeg ser gerne, at landbruget udvikler sig således, at dansk landbrug stadig har en styrkeposition på verdensmarkedet. Ligeledes ville det være godt, hvis vi kunne se, at flere produkter bliver slutbehandlet i Danmark. Jeg håber også, at landbruget i større grad bliver energileverandør af biomasse til biogas og bioethanol og så videre.

Landbruget har en gennemsnitsalder på 57 år, og der er et stort efterslæb på at få foretaget generationsskifter. Hvordan får vi flere til at gennemføre generationsskiftet?

- Der er det nødvendigt med en ny regering. Denne regering har som alle tidligere socialistiske regeringer gjort det sværere at foretage generationsskifte. Jeg ved ikke, hvorfor de "røde" altid skal jagte dem, som skaber omsætningen i Danmark. Hvis der ikke var en privat sektor, så havde vi ikke noget at beskatte, og så havde vi ikke det Danmark, vi kender.

Hvordan får vi landbruget til aktivt at bidrage til, at Danmark skal reducere sin CO2-udledning med 70 procent inden 2030?

- Landbruget er sammen med Danmarks Naturfredningsforening kommet med en del løsningsforslag til dette. De lavthængende frugter er her udtagning af lavbundsjord.

I Danmark har vi en liberal landbrugslov, og de seneste år er flere udenlandske investorer begyndt at opkøbe landbrugsjord på Lolland-Falster. Hvad er dit syn på det?

- Jord kan ikke flyttes, og landbruget har haft brug for kapital. Landbrug er ikke, som mange tror, en lille gård med en Ferguson med kasse bagpå, der bliver brugt til at køre i kirke om søndagen med "mor" bagi. Dansk landbrug har altid været i udvikling, og i dag ser vi, at det er langt større landbrug, og derfor ser vi også denne udvikling med kapital udefra. Sukkerfabrikkerne er jo også på tyske hænder, det er den udvikling, vi ser i danske virksomheder.

Hvor vigtig er landbrugets rolle i forhold til at holde liv i landdistrikterne?

- Det er vigtigt. Det er ikke i selve landbruget, der længere er den store beskæftigelse, men i følgeerhvervene har landbruget en stor rolle. Ligeledes giver landbruget også en selvforståelse mange steder i provinsen. Det gør det for mig her på Lolland-Falster.

Sukkerfabrikkerne risikerer at lukke på grund af nye emissionskrav fra 2022 og ønsker adgang til gasnettet, og der tales om oprettelse af to biogasanlæg på Lolland-Falster. Hvad er dit syn på det?

- Det er jeg meget positiv over for, og jeg har tidligere sammen med andre lokale folketingsmedlemmer kæmpet for denne sag.

  • René Christensen (DF) er folketingsmedlem og formand for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Valgt i Sjællands Storkreds, bosat i Guldborg- sund Kommune. Foto: Ingrid Riis
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Ikke set i tusind år: Pludselig dukkede den op ved børnehave

Maribo

Kristinas frirum: - Her betyder det ingenting, om du er direktørfrue, eller du ikke har et arbejde

Guldborgsund

Stort dyr midt på motorvejen

Indland

Efter skjulte optagelser: Tager fuldt ansvar for hestemishandling

112

Biologisk far til afdød pige: - Det virker meningsløst

Falster

Gik helt galt: Diesel fossede ud

Erhverv

22-årige Frederik efter første uge som købmand: - Det er kommet bag på mig

Nykøbing

Gentager succesen på torvet i Nykøbing

Indland

Studie udpeger sommeren 2023 som den varmeste siden år 0

112

Tiltalt i Korsør-sagen: - Det var et uheld

Lokal nyt

Renés dyre OL-billet: - Har kostet mig tæt på en million

Lokal nyt

Sætter bundrekord: Laveste indbyggertal nogensinde

112

Efterlyst for voldsom forbrydelse: Anholdt ved færgen

112

Det er manden i Korsør-sagen tiltalt for

Indland

Retsformand til nævninger: Glem hvad I har hørt i medierne om Mia-sagen

Annonce
Annonce
112

Den ene blev kørt på sygehuset - den anden på politistationen

Guldborgsund

Lokal undren: Hvorfor sker der ikke noget?

Vejret

Fem flotte dage: Sol fra skyfri himmel

Sport

Ærlig cheftræner: - En pinlig ydmygelse

Lolland

Anne Marie og Victors drøm er brast: Det er med blødende hjerter

Sport

Efter overraskende sejr: Sådan gik det i Middelfart

Lolland

Se de spektakulære nordlys-billeder