Annonce
Lolland Falster 2020

Logistikken er blevet mere bøvlet

Med en ny miljøzone, der blev indført i København 1. juli 2020, blev det forbudt at køre ind i Hovedstaden i en ældre diesel-varevogn. Medmindre der er installeret et dieselpartikelfilter. Foto: Anders Knudsen/Arkiv

Hos kyllingeproducenten Dalbakkegård er der endnu ikke fundet en optimal løsning,

efter en ny miljøzone i København satte en stopper for transport med egen kølebil.

Med en ny miljøzone, der blev indført i København 1. juli 2020, blev det forbudt at køre ind i Hovedstaden i en ældre diesel-varevogn. Medmindre der er installeret et dieselpartikelfilter.

Det har givet problemer for Dalbakkegård ved Vester Ulslev på Lolland, som producerer økologiske kyllinger. Det kan ikke betale sig at sætte et partikelfilter på den 14 år gamle kølebil, da filteret vil koste et sted mellem 25.000 og 50.000 kroner.

Dalbakkegård har ellers været vant til selv at fragte de økologiske kyllinger til restauranter, caféer og hoteller i København, og Torvehallerne, hvor butikken Omegn & Venner sælger de velnærede kyllinger med en slagtevægt på op til tre kilo.

- Det har betydet, at vi ikke har søgt nye kunder. Med nogle kunder har vi forsøgt at løse det ved, at vi mødes i periferien af København, og så tager de selv varerne med videre, men det er bestemt ikke optimalt, og på spisesteder og caféer kan de jo dårligt løbe fra deres kunder, siger Dorthe Barholt Hansen fra Dalbakkegård.

- Vi har også enkelte gange fået varerne kørt ind med en fragtmand, men det er dyrt og fungerer ikke altid. For eksempel leverer fragtbilen klokken 6.00 om morgenen, men Torvehallerne åbner først klokken 10.00, og varerne kan jo ikke bare stå der så længe, fortsætter hun.

På Dalbakkegård har Dorthe Barholt Hansen kunnet mærke, at corona-pandemien har givet en nedgang i salget. Foto: Anders Knudsen/Arkiv

Frostkasser i personbil

Dorthe Barholt Hansen har også fået kørt varer til København i frostkasser i en almindelig personbil.

- Det er den måde, vi forsøger at løse det på indtil videre, men det er begrænset, hvor meget vi kan have i en personbil, siger Dorthe Barholt Hansen.

Dalbakkegård har også indledt et samarbejde med Frisk fra Gården, som tilbyder at levere til varer fra lokalproducenter til private i Københavnsområdet. Men også her kan det være svært at fragte for store mængder i forhold til, hvad en restaurant skal bruge af antal kyllinger.

Dalbakkegård er med i fødevarenetværket Muld, som netop sammen med Business LF har sat en ny løsning med varelager- og logistikfunktion på Sukkerfabrikken i Sakskøbing i søen.

- Det kan bestemt godt være interessant for os, men det kræver, at det bliver sat i system, før vi kan hoppe på, så de ved, hvornår vi slagter kyllingerne. Logistikløsningen skal passe til de vilkår, vi har. Ferske varer kan man ikke vente tre dage med at sende af sted, siger Dorthe Barholt Hansen.

2020-08-14-Copyright: PF Anders Knudsen, LF Folketidende, Nykøbing. Dalbakkevej, V. Ulslev. Dalbakkegård driver økologiske fritgående høns og sælger dem og æg i København, men må ikke køre ind i centrum uden partikkelfilter på kølebilen Foto: Anders Knudsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Ramt af pandemien

På Dalbakkegård har Dorthe Barholt Hansen kunnet mærke, at corona-pandemien har givet en nedgang i salget, og derfor er økonomien slet ikke til at investere i en ny kølebil.

- Restauranter, hoteller og caféer afbestiller varer, og det rammer os længere ned i fødekæden. Vi har justeret produktionen til i løbet af året og har mindre hold kyllinger. Men vi har stadig de samme omkostninger til at tage prøver til fødevarekontrollen, fortæller Dorthe Barholt Hansen.

Produktionen på Dalbakkegård plejer at være i omegnen af 6.000 kyllinger, men i år bliver det kun til omkring 4.000.

- Det er noget, der kan mærkes på bundlinjen, siger Dorthe Barholt Hansen.

Dalbakkegård producerer også cirka 1.500 ænder om året, og Dorthe Barholt Hansen håber, at julen trods alt vil bringe efterspørgsel på frilandsænderne.

- Vi må se, om restauranterne tager det antal ænder, de plejer. Det er for tidligt at sige endnu. Men vi sælger også en del juleænder til private, og de kan allerede nu bestilles og afhentes i gårdbutikken, siger Dorthe Barholt Hansen.

  • Med en ny miljøzone, der blev indført i København 1. juli 2020, blev det forbudt at køre ind i Hovedstaden i en ældre diesel-varevogn. Medmindre der er installeret et dieselpartikelfilter. Foto: Anders Knudsen/Arkiv
  • På Dalbakkegård har Dorthe Barholt Hansen kunnet mærke, at corona-pandemien har givet en nedgang i salget. Foto: Anders Knudsen/Arkiv
  • 2020-08-14-Copyright: PF Anders Knudsen, LF Folketidende, Nykøbing. Dalbakkevej, V. Ulslev. Dalbakkegård driver økologiske fritgående høns og sælger dem og æg i København, men må ikke køre ind i centrum uden partikkelfilter på kølebilen Foto: Anders Knudsen
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Brand i rendegraver på hovedvej

Guldborgsund

Ikke set i tusind år: Pludselig dukkede den op ved børnehave

Guldborgsund

Stort dyr midt på motorvejen

Indland

LIVE: Korsør-manden tilbage i retten

Maribo

Kristinas frirum: - Her betyder det ingenting, om du er direktørfrue, eller du ikke har et arbejde

Falster

Gik helt galt: Diesel fossede ud

112

Biologisk far til afdød pige: - Det virker meningsløst

Indland

Efter skjulte optagelser: Tager fuldt ansvar for hestemishandling

Indland

Studie udpeger sommeren 2023 som den varmeste siden år 0

112

Tiltalt i Korsør-sagen: - Det var et uheld

Nykøbing

Gentager succesen på torvet i Nykøbing

Lokal nyt

Renés dyre OL-billet: - Har kostet mig tæt på en million

Erhverv

22-årige Frederik efter første uge som købmand: - Det er kommet bag på mig

112

Det er manden i Korsør-sagen tiltalt for

Indland

Retsformand til nævninger: Glem hvad I har hørt i medierne om Mia-sagen

Annonce
Annonce
112

Efterlyst for voldsom forbrydelse: Anholdt ved færgen

Lokal nyt

Sætter bundrekord: Laveste indbyggertal nogensinde

Vejret

Fem flotte dage: Sol fra skyfri himmel

Guldborgsund

Lokal undren: Hvorfor sker der ikke noget?

112

Den ene blev kørt på sygehuset - den anden på politistationen

Sport

Ærlig cheftræner: - En pinlig ydmygelse

Sport

Efter overraskende sejr: Sådan gik det i Middelfart