RØDBYHAVN: Ved Femern A/S' udkigsportal ligger to sten. Faktisk er det kun én sten, for da den blev fundet ved udgravningen af tunnelrenden mellem Danmark og Tyskland, var den hel. Dog knækkede den i to under gravearbejdet og blev som sådan bragt i land.
Kæmpe er den dog stadig, og derfor bliver stenen nu registreret på det danske kæmpestenskort. Men den har ikke rigtig noget navn, og derfor vil Femern A/S og Folketidende gerne høre dit bud på, hvad stenen skal hedde.
Hvad skal Lollands nye kæmpesten hedde? Skriv dit eget navn og dit bedste forslag på et navn til stenen i nedenstående felt:
Kommer på kortet
Det er GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, red), som har lavet kæmpestenskortet.
Her fortæller geologen med det yderst passende efternavn Henrik Granat, at den store sten er af typen øjegnejs.
- Derfor vil mit bud jo være, at den skal hedde Øjesten, griner geologen muntert om sit eget forslag til et godt navn til kæmpen.
Henrik Granat, geolog ved GEUSMit bud vil jo være, at den skal hedde Øjesten
Det er faktisk ikke første gang, tunnelbisser har fundet kæmpesten, fortæller Henrik Granat.
- Da man lavede Øresundstunellen, lå der også et par store sten i vejen. De ligger nu ved nedkørslen til tunnelen og pynter. De kom til at hedde Sjælland - den store af dem - og Skåne - den mindre, fortæller geologen, der netop har været i området for at se Rødbyhavns nye kæmpesten.
- Vi tog en tur til Hyllekrog i vinterferien - min hustru og jeg. Og så kunne vi jo liiige nå inden om stenen, når nu vi var i områet, siger geologen, der dog er lidt ked af, at stenen er knækket over.
- Jeg håber, at den bliver samlet igen på et tidspunkt. Men det er ikke usædvanligt, de knækker på langs af lagene. Der har formentlig løbet et blødere lag lige dér. Det er derfor, den er knækket med så plan en flade, fortæller han.
Kæmpestenen i Rødbyhavn
- Kæmpesten er dannet "i maven" på en bjergkæde for millarder af år siden.
- De danske sten er formentlig skabt i Sverige for cirka 1,8 millarder år siden i en bjergkæde a la Andesbjergene, som man kender dem i dag.
- Inde i bjergkæderne ligger kilometerstore granitklumper 15-20 kilometer nede i jorden. Det er smeltet magma. Helt hernede er varmen og trykket højt, og de tektoniske plader ligger og skubber til hinanden. Granitten her er helt blød. Det er her i denne kæmpe æltemaskine, kæmpestenene blev dannet.
- De røde øjne i en øjengnejs er et mineral, der har ligget i disse granitlag som store kantede mineralkorn. Øjnene i stenen kommer, når trykket bliver højt nok i ælteprocessen.
- Da bjergkæden i Sverige blev nedbrudt med tiden, dukkede kæmpestenene op til overfladen. Indlandsisens enorme kræfter hev fat i kæmpestenene og bragte dem med sig.
- Gletsjerne nåede på det tidspunkt godt ned over Tyskland, og lejrede altså disse kæmpesten på de steder, hvor de ligger i dag. På den måde har man på kæmpestenenes beliggenhed kunnet se, hvordan indlandsisen bevægede sig dengang. Nogle kæmpesten er blevet flyttet mere end 1000 kilometer.
- Der er utroligt mange kæmpesten på Lolland-Falster-Møn. Ifølge Henrik Granat, er der ikke nogen forklaring på, hvorfor området har så mange store sten.
- Danmarks største sten er Dammestenen ved Hesselager, der vejer 1200 ton. Høvængestenen ved Nysted er nummer fire på listen, Lundestenen ved Kettinge er nummer seks og Tøvældestenen på Møn er nummer otte.
Kæmpe krav til kæmpesten
Rødbyhavnerstenen, Tvillingestenen eller Femernstenen, som de uofficielle navne lyder lige nu, ligger med sin vægt på 76 ton lige midt i feltet af kæmpesten i Danmark. En anden lokal sten, Høvænge-stenen, er den fjerdestørste i landet. En sten skal være mere end fire meter på den ene eller anden led for at få betegnelsen "kæmpe".
- De her sten fascinerer. Og de indgår også i mange lokale historier, der som regel fortæller, at det er en trold eller en heks, der har kastet dem efter den lokale kirke for at standse lyden af kirkeklokkerne. Det kan vi jo ikke rigtig sige om den her, som mennesket selv har hentet op, griner Henrik Granat.
Henrik Granat, geolog hos GEUSDet er jo ret vildt, at små, bitte mennesker kan stå sammen og lave maskiner, som kan hente sådan nogle store klodser granit ind fra havbunden
- Men stenen her kan så bruges til at fortælle en anden god historie om det geologiske arbejde på Femernprojektet. Det er jo ret vildt, at små, bitte mennesker kan stå sammen og lave maskiner, som kan hente sådan nogle store klodser granit ind fra havbunden, siger han.
Femern A/S og Folketidende vil om en uge finde det bedste bud på et navn til de to halve, der udgør én hel kæmpesten.