Annonce
Lolland

Særlig boligform skaber værdi på Lolland: Næsten alle trækker i arbejdstøjet

En tredjedel af flexboligejerne har købt boligen for at teste om, de vil flytte til området. Nørreballe er et af de steder på Lolland, hvor der ligger flexboliger. Arkivfoto: Anders Knudsen
En ny rapport viser, at flexboliger i Lolland Kommune skaber værdi for lokalsamfundet, blandt andet ved, at husene renoveres, og at ejerne har "stor lyst til at deltage i lokale aktiviteter."

Næsten alle der har en flexbolig i Lolland Kommune renoverer eller forbedrer den, og selvom boligen i høj grad bliver brugt som sommerhus, er det ikke den eneste grund til, at man erhverver sig en flexbolig på Lolland.

Det viser en ny undersøgelse, som Institut for Byggeri, By og Miljø (BUILD) på Aalborg Universitet har udført i samarbejde med Lolland Kommune.

- Mange vælger også at bruge ordningen som en mulighed for at lære området at kende og prøve af, om man har lyst til at bo der permanent, før man vælger at rykke teltpælene op, fortæller Jesper Ole Jensen, der er seniorforsker på BUILD og en af rapportens forfattere i en pressemeddelelse fra Aalborg Universitet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge rapporten gælder det for 32 procent af de adspurgte.

Trækker i arbejdstøjet

Fra 2013 til 2023 har Lolland Kommune udstedt over 700 tilladelser til flexboliger. Og en anden af rapportens forfattere Helle Nørgaard, seniorforsker på BUILD, forklarer, at der er forskellige grunde til, at flexboligkøberne søger til Lolland.

Naturen, ønsket om ro, billige boliger, udlejningsmuligheder og en lokal tilknytning er alle forklaringer på, hvorfor nogle vælger Lolland frem for andre steder i Danmark, fortæller hun

For de fleste er det dog ikke nok at have huset. De trækker nemlig også i arbejdstøjet.

- Hele 93 procent af alle flexboligejerne har valgt at renovere og forbedre boligen, siden de overtog den. På den måde bidrager de til omsætningen i de lokale butikker og hos de lokale håndværkere, fortæller Jesper Ole Jensen.

Hvad er en flexbolig?

En flexbolig er et helårshus, som kan anvendes som sommerhus, fritidshus eller et ekstra hjem. Der er hverken bopælspligt eller restriktioner for boligens brug gennem året. Man kan benytte huset lige så meget, som man vil.

Boligen skal godkendes som flexbolig af kommunen.

Vil man flytte permanent ind i en flexbolig, kan man når som helst opsige flexbolig-tilladelsen.

build.aau.dk
Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvem bor i flexboligerne?

I rapporten fremgår det også, hvem den typiske flexboligejer er.

Typisk vil man i boligen se et par fra Region Hovedstaden med en længerevarende uddannelse, hvor børnene er fløjet fra reden. Og næsten 70 procent af boligejerne bruger lokale håndværkere 1 - 4 gange om året.

Det lokale har en stor betydning for flexboligejerne, indikerer rapporten også. I svarene beskriver flere af respondenterne, at de har "stor lyst til at deltage i lokale aktiviteter og lægge frivilligt arbejde i lokalområdet," som der står i rapporten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Et positivt bidrag

Holger Schou Rasmussen (S), Lolland Kommunes borgmester, er godt tilfreds med interessen for flexboliger, og ejernes lyst til at blive en del af det lokallivet:

- Størstedelen giver udtryk for, at de føler sig velkomne og beskriver, at naboer og andre er venlige og imødekommende. Det betyder, at mange har stor lyst til at deltage i de lokale aktiviteter og benytte vores lokale spisesteder, håndværkere, strande, sundhedscentre og sportsanlæg. Det er med til at bidrage positivt til vores lokalsamfund, siger han i pressemeddelelsen.

I alt har 53 procent af alle flexboligejerne besvaret den skriftlige spørgeskemaundersøgelse. Både personer, der har bosat sig permanent i Lolland Kommune, og almindelige flexboligejere har indgået i undersøgelsen.

  • En tredjedel af flexboligejerne har købt boligen for at teste om, de vil flytte til området. Nørreballe er et af de steder på Lolland, hvor der ligger flexboliger. Arkivfoto: Anders Knudsen
Annonce
Maribo

Kristinas frirum: - Her betyder det ingenting, om du er direktørfrue, eller du ikke har et arbejde

Lolland

Anne Marie og Victors drøm er brast: Det er med blødende hjerter

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Ikke set i tusind år: Pludselig dukkede den op ved børnehave

Maribo

Kristinas frirum: - Her betyder det ingenting, om du er direktørfrue, eller du ikke har et arbejde

Guldborgsund

Stort dyr midt på motorvejen

Indland

Efter skjulte optagelser: Tager fuldt ansvar for hestemishandling

112

Biologisk far til afdød pige: - Det virker meningsløst

Falster

Gik helt galt: Diesel fossede ud

Erhverv

22-årige Frederik efter første uge som købmand: - Det er kommet bag på mig

Nykøbing

Gentager succesen på torvet i Nykøbing

Indland

Studie udpeger sommeren 2023 som den varmeste siden år 0

112

Tiltalt i Korsør-sagen: - Det var et uheld

Lokal nyt

Renés dyre OL-billet: - Har kostet mig tæt på en million

Lokal nyt

Sætter bundrekord: Laveste indbyggertal nogensinde

112

Efterlyst for voldsom forbrydelse: Anholdt ved færgen

112

Det er manden i Korsør-sagen tiltalt for

Indland

Retsformand til nævninger: Glem hvad I har hørt i medierne om Mia-sagen

Annonce
Annonce
112

Den ene blev kørt på sygehuset - den anden på politistationen

Guldborgsund

Lokal undren: Hvorfor sker der ikke noget?

Vejret

Fem flotte dage: Sol fra skyfri himmel

Sport

Ærlig cheftræner: - En pinlig ydmygelse

Lolland

Anne Marie og Victors drøm er brast: Det er med blødende hjerter

Sport

Efter overraskende sejr: Sådan gik det i Middelfart

Lolland

Se de spektakulære nordlys-billeder