LOLLAND: Hvis en lærer, en pædagog eller en sagsbehandler har en mistanke om negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter, radikalisering eller ekstremisme, er det Infohus Lolland, som bekymringen skal rettes til.
Infohus Lolland er et tværfagligt samarbejdsforum mellem kommunen og Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds, som analyserer og risikovurderer de bekymringshenvendelser, der bliver givet videre samt vejleder i, hvad der eventuelt skal sættes ind med af løsninger.
Men telefonen bimler og bamler ikke ligefrem i Infohus Lolland, og mailbakken flyder heller ikke over.
- Vi har meget få henvendelser, siger tovholder i Infohus Lolland Henrik Andersen.
Kan også ske her
Henrik Andersen kan ikke oplyse det nøjagtige antal for hverken i år eller sidste år, idet han kun har været tovholder i det seneste halve år og ikke umiddelbart har dataene før det tilgængeligt. Men det er meget få, fastholder han.
- Jo længere ud fra storbyerne vi kommer, des mindre er der af det, påpeger tovholderen.
- Dermed ikke sagt, at det ikke kan ske her, men vi har stort set ikke noget.
Ifølge Henrik Andersen skyldes de få henvendelser også det forebyggende arbejde i Lolland Kommune mellem SSP, politiet, psykiatrien, Kriminalforsorgen, ungdoms- og uddannelsesvejledningen, Jobcenteret, Børn & Unge-forvaltningen i kommunen, Center for Social Service og Campus Nakskov.
- Det gør, at vi tager det i opløbet, siger han.
Har fået langt bekymringerne ned
Der er desuden ingen af de bekymringshenvendelser, der har været, som har ført til, at Infohus Lolland har fundet det nødvendigt at rejse en sag hos politiet eller øvrige relevante myndigheder, oplyser han.
- Vi har undersøgt dem og fået lagt dem ned, siger han.
- Og vi tager imod alle henvendelser, store som små.
Han opfordrer til, at man som myndighedsperson hellere henvender sig en gang for meget end for lidt.
Hvad handler de henvendelser, som Infohus Lolland får, om?
- Jeg må ikke sige noget om de konkrete henvendelser. Men jeg kan sige noget om de opmærksomhedspunkter, som vi arbejder med.
Hvad er det for opmærksomhedspunkter?
- Vi oplever, at forældre overvejer at sende deres børn på genopdragelse i hjemlandet, så det arbejder vi på at undgå.
Henrik Andersen, tovholder i Infohus LollandVi oplever, at forældre overvejer at sende deres børn på genopdragelse i hjemlandet, så det arbejder vi på at undgå.
- Der er også nogle unge, som kigger på helt forkerte ting på nettet. Men der kan der ligeså vel være tale om en psykisk syg person som en radikaliseret person, påpeger han.
Han glæder sig over, at der indtil videre ikke har været grund til at overdrage nogen sager til hverken politiet, politiets efterretningstjeneste eller øvrige myndigheder, oplyser han.
- Det håber vi fortsætter.
Hvad er Infohus Lolland:
Infohus Lolland er et tværfagligt samarbejdsforum mellem kommunen og Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds, som har til formål at lave systematisk og kvalificeret analyse og vurdering af de bekymringer, som modtages om negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter, radikalisering og ekstremisme.
Infohus Lollands opgave er, at:
- sikre koordineret analyse og risikovurdering af bekymringshenvendelser.
- sikre en samlet vurdering og anbefaling til videre forløb og opfølgning af forløbet.
- støtte op om den koordinerede kommunale indsats.
- sikre vidensdeling og opdatering af viden blandt fagpersoner.
Sådan kan negativ social kontrol vise sig:
- Omfattende sladder.
- Familien overvåger brug af mobil og computer.
- Adfærdsbegrænsning for eksempel krav om bestemt påklædning eller forbud om at gå andre steder hen end i skole.
- Søskende opfordres eller tvinges til at holde øje med hinandens adfærd.
- Psykisk pres for eksempel trusler, verbal chikane og fysisk vold.
- Følelsesmæssigt pres fra for eksempel forældre, der pålægger barnet/den unge skyld, skam og ansvar for familiens ære.
- Ændring i adfærd, humør, påklædning, fremmøde, sociale relationer og indlæring.
- Familien isolerer sig og ekskluderer barnet/den unge.
Sådan kan en æresrelateret konflikt komme til udtryk:
- Fysisk og/eller psykisk vold.
- Seksuel vold.
- Økonomisk kontrol og vold.
- Isolation.
- Genopdragelsesrejser eller længerevarende ufrivillige udlandsophold.
- Dumping (det vil sige efterladt i udlandet oftest uden pas og penge).
- Kvindelig kønslemlæstelse.
- Æresdrab.
Sådan kan ekstremisme vise sig:
Ekstremisme har mange former, og radikaliseringsprocessen er kompleks, men kan være præget af mistrivsel, psykisk sårbarhed, social marginalisering og på den anden side en ideologisk retfærdighedsfølelse og spændingssøgen.
- Udviser voldsparathed, for eksempel ved at være involveret i voldshandlinger eller voldelige sammenstød.
- Viser interesse for at rejse til udlandet og deltage i konflikter eller træningsaktiviteter, hvor ekstreme grupper er involveret.
- Opsøger hjemmesider, litteratur eller film med ekstremistiske eller voldslegitimerende budskaber.
- Truer, chikanerer eller udøver socialt pres over for andre.
- Er involveret i begivenheder med hadefulde eller voldslegitimerende budskaber.
- Udbreder voldslegitimerende budskaber, for eksempel via sociale medier.
- Udtrykker foragt for og intolerance over for andres holdninger. Har en prædikende og moraliserende adfærd.
- Udviser tilknytning til ekstreme budskaber gennem sin påklædning, sit udseende eller brug af totalitære symboler.
-
I Lolland Kommune har de forebyggende indsatser gjort, at eventuelle bekymringer om negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter og ekstremisme er blevet taget i opløbet, inden de endte som sager hos politi og øvrige myndigheder, oplyser tovholder i Infohus Lolland Henrik Andersen. Arkivfoto: Peter Hove Olesen/Ritzau Scanpix
