Annonce
Saxkjøbing Avis

Sakskøbing Torv måske med i forsøgsordning

I 2025 har Sakskøbing Torv fået et ansigtsløft, hvor byrollen er kommunikeret tydeligt på byens centrale plads. Sådan er visionsplanen hos arkitektfirmaet By&Landskab, der er en aktiv spiller i forhold til den områdefornyelse, som i øjeblikket udspringer via Sakskøbing Byrum. By&Landskab mener ikke, at de nedlagte pengeinstitutter på torvet i Sakskøbing bidrager til billedet af en by i vækst. På tegningen ses et eksempel på indretning af de ledige lokaler med caféer og forretninger med fødevarer - lige ud til torvet. Skitse: By&Landskab
32 kommuner vil være med i forsøgsordning om frie bymidter, og i Guldborgsund Kommune har man også kastet sig ind i kampen om midlerne. Her sigtes der specifikt på at lade de eventuelle nye midler arbejde omkring en udvikling af Sakskøbing Torv, som også er et af fire hovespor i den igangværende byfornyelse kaldet Sakskøbing Byrum.

SAKSKØBING: Kommunerne er parate til at eksperimentere med nye tilgange til at skabe levende bymidter i landets mindre og mellemstore byer. Det blev bekræftet tidligere på ugen ved udløbet af ansøgningsfristen for at blive del af den kommende forsøgsordning med frie bymidter.

I alt 32 kommuner har således tilkendegivet deres interesse for at blive del af forsøgsordningen om frie bymidter, og Guldborgsund Kommune er med Sakskøbing som det udpegede område med blandt de interesserede bejlere.

10 udvalgte byer

Forsøgsordningen vil give 10 udvalgte byer med mellem 4.000 og 20.000 indbyggere adgang til i alt 130 millioner kroner samt muligheden for at blive sat fri af lovgivning, der står i vejen for at kunne afprøve nye tilgange til at skabe liv i bymidterne. Den store interesse glæder indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek:

- Det er fantastisk at se den store interesse for at blive del af forsøgsordningen. Jeg synes, det er et stærkt signal, at så mange kommuner er parate til at gå foran, og det bekræfter en bred opbakning til regeringens ambition om, at det skal være attraktivt at bo, arbejde og leve i alle dele af landet. Vi kender desværre alt for godt til udfordringerne med bymidten i de små- og mellemstore byer. Men nu må vi gøre alt, hvad vi kan for at finde de nye svar på, hvordan vi skaber levende og attraktive bymidter. Det håber vi, at de 10 kommuner, som aftalekredsen udvælger til forsøgsordningen, kan gøre os klogere på, forklarer ministeren via en pressemeddelelse  fra Indenrigs- og Boligministeriet.

Vi kender desværre alt for godt til udfordringerne med bymidten i de små- og mellemstore byer

Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S)
Artiklen fortsætter efter annoncen

Inden udgangen af juni

Partierne bag den politiske aftale "Mere liv i bymidter og landdistrikter" forventer inden udgangen af juni af have udvalgt de byer, som får mulighed for at indgå i forsøgsordningen med frie bymidter. På baggrund af udvælgelsen skal Folketinget lovbehandle den forsøgslovgivning, der skal give kommunerne mulighed for at gennemføre forsøgene. Selve forsøgene gennemføres fra 2024 til 2029.

Levende bymidter

Et bredt flertal i Folketinget ønsker mere liv i bymidter og landdistrikter. Derfor er de nu nået til enighed om en ny aftale, der skal understøtte, at bymidterne i en række mindre og mellemstore byer igen kan blive et lokalt samlingspunkt og mødested.

Bygninger, torve og gågader skal forbedres, lokale velfærdscentre med eksempelvis borgerservice, læger, kulturskoler, biblioteker og tilbud til ældre skal understøtte levende bymidter. Og så skal 10 bymidter sættes fri af eksisterende lovgivning for at afprøve nye tiltag, der kan understøtte levende bymidter.

Aftalepartierne vil også igangsætte initiativer, der kan understøtte stærke lokalsamfund i de små byer, på småøerne og i landdistrikterne. Her skal trængte områder fornyes, lokale dagligvarebutikker skal understøttes, der skal være god internetforbindelse og bedre overblik over naturstier, og så skal interessen for en forsøgsordning med frilandsbyer afdækkes.

Det er målsætninger, som aftalepartierne med aftalen "Mere liv i bymidter og landdistrikter” nu afsætter mere end 550 millioner kroner fordelt over en årrække til at understøtte.

Bag aftalen står regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne.

  • SAX saktorv
    I 2025 har Sakskøbing Torv fået et ansigtsløft, hvor byrollen er kommunikeret tydeligt på byens centrale plads. Sådan er visionsplanen hos arkitektfirmaet By&Landskab, der er en aktiv spiller i forhold til den områdefornyelse, som i øjeblikket udspringer via Sakskøbing Byrum. By&Landskab mener ikke, at de nedlagte pengeinstitutter på torvet i Sakskøbing bidrager til billedet af en by i vækst. På tegningen ses et eksempel på indretning af de ledige lokaler med caféer og forretninger med fødevarer - lige ud til torvet. Skitse: By&Landskab
Annonce
Annonce
Annonce
112

Den ene blev kørt på sygehuset - den anden på politistationen

Lolland

Anne Marie og Victors drøm er brast: Det er med blødende hjerter

Falster

Gik helt galt: Diesel fossede ud

112

LIVE: Gjorde uhyggelige fund hos sigtet

Lolland-Falster

Ekskluderet efter penge-strid: De "skader klubbens omdømme"

Nykøbing

Gentager succesen på torvet i Nykøbing

Særlig festival

Carl-Johan er medskaber af særlig festival: - Det var en stor sejr for mig

Lokal nyt

Renés dyre OL-billet: - Har kostet mig tæt på en million

112

Det er manden i Korsør-sagen tiltalt for

Indland

Retsformand til nævninger: Glem hvad I har hørt i medierne om Mia-sagen

Lokal nyt

Sætter bundrekord: Laveste indbyggertal nogensinde

Guldborgsund

Lokal undren: Hvorfor sker der ikke noget?

Guldborgsund

Pernille overvældet af tilbud efter bøn

Sport

Ærlig cheftræner: - En pinlig ydmygelse

Vejret

Fem flotte dage: Sol fra skyfri himmel

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Smadrede bilruderne og stjal alt fra værktøj til kontanter: Pludselig fik politiet et afgørende tip

Sport

Efter overraskende sejr: Sådan gik det i Middelfart

Sport

Overraskende målhelt holder City på mesterskabskurs

Guldborgsund

Claus' unikke 'Nik & Jay'-lastbil: De hjalp ham gennem den store sorg

Guldborgsund

Joachim så den brænde ned: - Det er skrækkeligt

112

Umulig at overse: Ung mand foretog farlig overhaling

Lolland

Se de spektakulære nordlys-billeder