Annonce
Sommer på Sydhavsøerne

- En dejlig aften afsluttes foran et bål

Lotte Schlegel fra Galleri Schlegel. Foto: Privatfoto

Folketidende spørger denne sommer i artikelserien "Sommer på Sydhavsøerne - 2020" en stribe aktører inden for turisme-, underholdnings- og restaurationsbranchen med videre om deres sommer.

Af Lotte Schlegel,

Galleri Schlegel

­

Hvilken betydning har hele corona-situationen haft for dig og din forretning/virksomhed?

- Mit galleri har sæsonåbning og forårsfernisering i påsken, men på grund af coronaen har jeg holdt lukket og har ingen besøgende haft. Jeg har næsten ikke haft nogen kunder indtil videre, fordi jeg har holdt mig til regeringens retningslinjer for kulturen og forsamlinger. Det har påvirket galleriet i meget negativ retning, for de fleste af mine kunder kommer gerne til ferniseringerne - blandt andet for at møde kunstnerne.

- Men jeg håber da, at de vender tilbage for at se de nye malerier, der nu er på væggene.

Hvordan forventer du, at sommeren 2020 bliver på Sydhavsøerne?

- Jeg tror, sommeren bliver, som den plejer: fuld af sol og turister, gode oplevelser og hygge.

­

Hvor meget arbejder du om sommeren?

- Jeg holder åbent i galleriet hver søndag mellem 11 og 14, men jeg arbejder med mine malerier og akvareller i det danske sommerland. I år bliver jeg omkring Lolland og Falster og arbejder med abstraktioner af træerne på Skejten, himlen over Bøtø og de små finurligheder fra grøftekanten.

­

Hvordan kobler du af?

- Jeg maler og læser, sidder og trækker vejret tæt ved en bølge eller en kaprifolies yndefulde stængler.

­

Hvad skal du læse eller høre i løbet af sommeren?

- Udover at lytte til Hemingways beskrivelser af Afrika på lydbog og læse om Roms historie så er "Fantasifulde finurligheder - tid til tanken" den bog, jeg med sikkerhed kommer til at dvæle ved i liggestolen.

- Det er en bog, jeg selv har illustreret, og på grund af coronaen har vi ikke holdt bogreception endnu, så den er stadig lidt uforløst.

­

Hvilken sommermenu gør din mave glad - og hvad skal der helst i dit glas på en god sommeraften?

- Al grillet mad eller "bålmad" er dejligt, og jeg skal ikke have et glas, men en kop, for en dejlig sommeraften afsluttes for mig foran et bål med en kop te og et vattæppe.

­

Hvor på Sydhavsøerne har du tilbragt en god feriedag?

- Listen er utrolig lang, for jeg nyder at være her på Sydhavsøerne: Dodekalitten, Knuthenborg, stranden ved Bøtø, musik på torvet på Marielyst eller naturligvis i galleriet, hvor jeg maler.

Lotte Schlegel fra Galleri Schlegel. Foto: Privatfoto
  • Lotte Schlegel fra Galleri Schlegel. Foto: Privatfoto
  • Lotte Schlegel fra Galleri Schlegel. Foto: Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Maribo

Væltede på knallert, truede vidner og faldt i søvn

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Nykøbing

Philips årelange kamp er slut: Køber bygning og ændrer navn

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud

Guldborgsund

Borgmester: Vi sparer penge på nyt rådhus

112

Forhindrede brand ved hus i at sprede sig

Guldborgsund

Stort dyr midt på motorvejen

Vejret

Danmark har onsdag haft årets første officielle sommerdag

Indland

Efter skjulte optagelser: Tager fuldt ansvar for hestemishandling

Indland

Studie udpeger sommeren 2023 som den varmeste siden år 0

Guldborgsund

Aftale på plads: Nyt rådhus og hotel på havnen

Falster

Gik helt galt: Diesel fossede ud

112

Tiltalt i Korsør-sagen: - Det var et uheld

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Brand i rendegraver på hovedvej

Nykøbing

Gentager succesen på torvet i Nykøbing

112

Det er manden i Korsør-sagen tiltalt for

Lokal nyt

Renés dyre OL-billet: - Har kostet mig tæt på en million

Guldborgsund

Se video: Ikke set i over tusind år - pludselig dukkede den op ved børnehave

Lokal nyt

Sætter bundrekord: Laveste indbyggertal nogensinde

Guldborgsund

Lokal undren: Hvorfor sker der ikke noget?