Annonce
Sport

Arsenal modstår hårdt tryk fra Tottenham og vinder derby

Arsenal buldrer videre og skal håbe på, at Manchester City på et tidspunkt snubler. Foto: Ben Stansall/Ritzau Scanpix
Arsenal gik i stå i anden halvleg, men en pauseføring på 3-0 blev afgørende for klubbens titeldrømme.

I Arsenal vil de nok sige, at derbyet i det nordlige London søndag eftermiddag blev mere spændende end nødvendigt.

Med tre mål før pausen var Premier Leagues tophold på vej mod en stensikker sejr over ærkerivalen Tottenham, men var lige ved at sætte det over styr efter pausen.

Det endte dog lykkeligt for gæsterne, der med 3-2 tog sin første sejr på Tottenhams nye stadion og sikrede sig tre vigtige point i topstriden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Arsenal er på førstepladsen, men kan blive overhalet af Manchester City, der har to kampe i hånden. Tottenham er femmer med syv point op til Aston Villa på den lukrative fjerdeplads, der udløser billet til Champions League.

Pierre-Emile Højbjerg kom til at spille en uheldig hovedrolle for Tottenham, da et hjørnespark efter et kvarter blev svinget ind i feltet. Den danske landsholdsspiller satte hovedet på og scorede - et flot mål - i eget net.

Micky van de Ven troede syv minutter senere, at han havde bragt Tottenham på 1-1, men hans mål blev annulleret, fordi han var offside.

Arsenal-spillerne havde på daværende tidspunkt ikke haft en afslutning inden for rammen, men fik så fuld gevinst af de to, de fik før pausen.

Efter 27 minutter udnyttede Kai Havertz, at Tottenhams returløb var ikkeeksisterende. Efter en bolderobring sendte tyskeren en lang aflevering frem til Bukayo Saka, der havde god plads og scorede til 2-0.

Kai Havertz udbyggede selv føringen til 3-0, da han efter 38 minutter headede et hjørnespark i nettet.

Tottenham kom ud til anden halvleg med helt ny energi, og efter 64 minutter leverede Arsenal-keeper David Raya en foræring af de større. Spanieren sendte bolden lige ud til Cristian Romero, der uden pres scorede sikkert.

Det fik hjemmepublikummet op af stolene, og Arsenal-spillerne virkede for en gangs skyld rådvilde.

Tottenham var i teten, og med knap fire minutter igen af den ordinære spilletid blev det for alvor spændende. Arsenal begik straffespark, og Son Heung-min hamrede kuglen i nettet til 2-3.

Hjemmeholdet blev skubbet frem af sine medlevende fans i slutminutterne, men Arsenal holdt liv i titelræset.

/ritzau/

  • FBL-ENG-PR-TOTTENHAM-ARSENAL
    Arsenal buldrer videre og skal håbe på, at Manchester City på et tidspunkt snubler. Foto: Ben Stansall/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH totalt ydmyget i Odense - DM-finalen er lysår væk

Sport

Ærlig cheftræner: - En pinlig ydmygelse

Annonce
Annonce
Erhverv

22-årige Frederik efter første uge som købmand: - Det er kommet bag på mig

112

Efterlyst for voldsom forbrydelse: Anholdt ved færgen

Falster

Gik helt galt: Diesel fossede ud

112

Tiltalt i Korsør-sagen: - Det var et uheld

112

Den ene blev kørt på sygehuset - den anden på politistationen

Nykøbing

Gentager succesen på torvet i Nykøbing

Lolland

Anne Marie og Victors drøm er brast: Det er med blødende hjerter

Lokal nyt

Renés dyre OL-billet: - Har kostet mig tæt på en million

112

Det er manden i Korsør-sagen tiltalt for

Indland

Retsformand til nævninger: Glem hvad I har hørt i medierne om Mia-sagen

Lokal nyt

Sætter bundrekord: Laveste indbyggertal nogensinde

Guldborgsund

Lokal undren: Hvorfor sker der ikke noget?

Lolland-Falster

Ekskluderet efter penge-strid: De "skader klubbens omdømme"

Sport

Ærlig cheftræner: - En pinlig ydmygelse

Vejret

Fem flotte dage: Sol fra skyfri himmel

Annonce
Annonce
Særlig festival

Carl-Johan er medskaber af særlig festival: - Det var en stor sejr for mig

Sport

Overraskende målhelt holder City på mesterskabskurs

Lolland

Se de spektakulære nordlys-billeder

Sport

Efter overraskende sejr: Sådan gik det i Middelfart

Guldborgsund

Pernille overvældet af tilbud efter bøn

Guldborgsund

Klaus' unikke 'Nik & Jay'-lastbil: De hjalp ham gennem den store sorg

112

Umulig at overse: Ung mand foretog farlig overhaling