Annonce
Sport

FCN-træner ville bruge sin opsparing på ekstra tid mod Brøndby

FC Nordsjælland trykkede hårdt på for en udligning, men Brøndby IF kan være glade for et enkelt point i Farum. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Nordsjælland pressede indædt på for et sejrsmål, men Brøndby kæmpede en uafgjort hjem i søndagens kamp.

Med en sejr over topholdet fra Brøndby IF kunne FC Nordsjælland spille sig bare tre point efter førerholdet i Superligaen, men det endte 1-1 i Farum.

Brøndby kom foran, men i de sidste 45 minutter var det stort set kun spil ned mod den ene ende. FCN havde bolden, og Brøndby parerede igen og igen. Til det absolut sidste pressede FCN på for et sejrsmål, men trods store chancer kom det aldrig.

Stod det til FCN-lejren var det heller ikke meget længere tid, holdet skulle bruge på at nedlægge Brøndby.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg ville godt have brugt hele min opsparing på at købe ti minutters mere spilletid, hvis man kunne det, siger FCN-cheftræner Johannes Hoff Thorup.

Spørgsmålet er så, om Brøndby-mandskabet ville stå helt pointløse med ti minutter mere af kampen.

- Det er muligt. Nu ved jeg ikke, hvor stor hans opsparing er, siger Brøndbys cheftræner, Jesper Sørensen, med et smil.

Brøndby-chefen så generelt en slutfase, hvor hans hold virkelig sled med tingene til det sidste fløjt under tung beskydning af FCN-offensiven.

- Efter udligningen var det da ikke os, der var tæt på at få sejren. Det ville ikke være retfærdigt at sige. Vi spillede en god første halvleg, men Nordsjælland gik ind og tog greb om kampen efter pausen, siger Sørensen.

Hvis de tre point var sendt mod det nordsjællandske, havde Superligaens guldkamp for alvor været åbnet op på vid gab. FCN ville med en sejr være blot tre point fra Brøndby i front, men søndagens pointdeling er ikke en katastrofe for Farum-klubben.

- Nu er vi halvvejs i slutspillet, og vi møder stadig hinanden på kryds og tværs. Så jeg tror, at det kan gå ret hurtigt, siger Johannes Hoff Thorup.

- Selvfølgelig ville det være en anden situation med tre point mod Brøndby. Vi tager det ene point med, og det mest positive ved præstationen var vores stærke anden halvleg.

FCN har seks point op til Brøndby, hvor der resterer fem runder af mesterskabsspillet. Allerede mandag kan guldkampen blive helt tæt igen, hvis FC Midtjylland vinder over Silkeborg. I så fald vil midtjyderne være et enkelt point fra Brøndby.

/ritzau/

  • Superliga: FC Nordsjælland - Brøndby IF
    FC Nordsjælland trykkede hårdt på for en udligning, men Brøndby IF kan være glade for et enkelt point i Farum. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Ærlig cheftræner: - En pinlig ydmygelse

Sport

Efter overraskende sejr: Sådan gik det i Middelfart

Annonce
Annonce
Erhverv

22-årige Frederik efter første uge som købmand: - Det er kommet bag på mig

112

Efterlyst for voldsom forbrydelse: Anholdt ved færgen

Falster

Gik helt galt: Diesel fossede ud

112

Tiltalt i Korsør-sagen: - Det var et uheld

112

Den ene blev kørt på sygehuset - den anden på politistationen

Nykøbing

Gentager succesen på torvet i Nykøbing

Lolland

Anne Marie og Victors drøm er brast: Det er med blødende hjerter

Lokal nyt

Renés dyre OL-billet: - Har kostet mig tæt på en million

112

Det er manden i Korsør-sagen tiltalt for

Indland

Retsformand til nævninger: Glem hvad I har hørt i medierne om Mia-sagen

Lokal nyt

Sætter bundrekord: Laveste indbyggertal nogensinde

Guldborgsund

Lokal undren: Hvorfor sker der ikke noget?

Lolland-Falster

Ekskluderet efter penge-strid: De "skader klubbens omdømme"

Sport

Ærlig cheftræner: - En pinlig ydmygelse

Vejret

Fem flotte dage: Sol fra skyfri himmel

Annonce
Annonce
Særlig festival

Carl-Johan er medskaber af særlig festival: - Det var en stor sejr for mig

Sport

Efter overraskende sejr: Sådan gik det i Middelfart

Lolland

Se de spektakulære nordlys-billeder

Guldborgsund

Klaus' unikke 'Nik & Jay'-lastbil: De hjalp ham gennem den store sorg

Guldborgsund

Pernille overvældet af tilbud efter bøn

Udland

Sjælden solstorm giver nordlys flere steder i verden

112

Umulig at overse: Ung mand foretog farlig overhaling