Annonce
Udland

Plan godkendt - Danmark kan udbetale 100 millioner kroner til landbruget

De godkendte ændringer i planen byder både på uudnyttede midler, lempede regler for støtte og bedre vilkår for naturplejere. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix
Danmarks justeringer i plan er blevet godkendt af EU-Kommissionen. Det medfører penge til dansk landbrug.

EU-Kommissionen giver grønt lys til, at Danmark kan udbetale uudnyttede midler til landbruget.

Det skriver Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i en pressemeddelelse.

Helt konkret betyder det, at cirka 100 millioner kroner i uudnyttede midler kan udbetales.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det sker på baggrund af ændringer i Danmarks CAP-plan, som EU-Kommissionen netop har godkendt.

En CAP-plan danner grundlag for, hvordan medlemsstaterne anvender EU's tilskudsordninger og regler i en femårig periode.

Ud over de 100 millioner kroner byder ændringerne også på en lempelse i forhold til etableringsstøtte på op til 745.000 kroner for unge landmænd.

Nu åbner også praksiserfaring for adgang til at ansøge. Tidligere var det udelukkende uddannelse, der gav unge landmænd mulighed for at søge støtte.

Fødevareminister Jacob Jensen (V) er glad for, at EU-Kommissionen har godkendt Danmarks justeringer.

- Jeg er meget tilfreds med, at det lykkedes at få overbevist EU-Kommissionen om, at de uudnyttede midler i 2023 selvfølgelig skal udbetales til de danske landmænd.

- Ligesom vi med ændringen sikrer, at flere unge landmænd fra 2024 kan søge ordningen om støtte til at etablere sig.

- Det er en mærkesag for mig at få ungdommen ind i landbruget, så vi kan fortsætte vores danske landbrugstradition, siger han.

På naturplejerfronten er der ifølge ministeriet godt nyt.

Fra 2024 får de bedre vilkår i forhold til at skabe biodiversitet, når arealer udlægges til brak og natur.

- Så slår vi med ændringerne til CAP-planen i 2024 et vigtigt slag for naturplejen i det åbne danske land, hvor naturplejere nu får bedre rammer for at udføre god naturpleje, lyder det fra ministeren.

Fremover vil naturplejere ikke skulle frahegne arealer, hvor de har græssende dyr, hvilket ellers var den midlertidige løsning for 2023.

Frahegning er reducering af træer og buske, som er blevet beskadiget af dyrs bid eller barkskrælning.

Medlemsstaternes CAP-planer danner grundlag for, hvordan EU’s tilskudsordninger og regler anvendes i en femårig periode. Det er dog muligt for medlemsstaterne at anmode om ændringer én gang om året.

/ritzau/

  • Landmændene gør markerne forårsklar
    De godkendte ændringer i planen byder både på uudnyttede midler, lempede regler for støtte og bedre vilkår for naturplejere. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Sjælden solstorm giver nordlys flere steder i verden

Annonce
Annonce
112

Den ene blev kørt på sygehuset - den anden på politistationen

Lolland

Anne Marie og Victors drøm er brast: Det er med blødende hjerter

Falster

Gik helt galt: Diesel fossede ud

112

LIVE: Skrev tekster om kidnapning og voldtægt

Lolland-Falster

Ekskluderet efter penge-strid: De "skader klubbens omdømme"

Nykøbing

Gentager succesen på torvet i Nykøbing

Særlig festival

Carl-Johan er medskaber af særlig festival: - Det var en stor sejr for mig

Lokal nyt

Renés dyre OL-billet: - Har kostet mig tæt på en million

112

Det er manden i Korsør-sagen tiltalt for

Indland

Retsformand til nævninger: Glem hvad I har hørt i medierne om Mia-sagen

Lokal nyt

Sætter bundrekord: Laveste indbyggertal nogensinde

Guldborgsund

Lokal undren: Hvorfor sker der ikke noget?

Guldborgsund

Pernille overvældet af tilbud efter bøn

Sport

Ærlig cheftræner: - En pinlig ydmygelse

Vejret

Fem flotte dage: Sol fra skyfri himmel

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Smadrede bilruderne og stjal alt fra værktøj til kontanter: Pludselig fik politiet et afgørende tip

Sport

Efter overraskende sejr: Sådan gik det i Middelfart

Sport

Overraskende målhelt holder City på mesterskabskurs

Guldborgsund

Klaus' unikke 'Nik & Jay'-lastbil: De hjalp ham gennem den store sorg

Guldborgsund

Joachim så den brænde ned: - Det er skrækkeligt

112

Umulig at overse: Ung mand foretog farlig overhaling

Lolland

Se de spektakulære nordlys-billeder