Annonce
Udland

Politi beroliger Eurovision-publikum efter bekymring fra Israel

Politi ses her ved Malmö Arena fredag i forbindelse med den løbende sikkerhedsindsat. (Arkivfoto). Foto: 50090 Johan Nilsson/Tt/Ritzau Scanpix
En række steder i Israel udtrykkes der bekymring i forbindelse med afviklingen af Eurovision i Malmø.

Svensk politi siger, at man som publikum kan "føle sig helt tryg", når Eurovision løber af stablen 7. til 11. maj i Malmø.

Det skriver det svenske public service-medie SVT, efter at der fra israelsk side er udtrykt bekymring.

Israelere, som har planer om at tage til Sverige, opfordres af Israels nationale sikkerhedsråd til at være forsigtige.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Blandt andet bedes de nedtone deres nationalitet.

Ifølge svensk politi vil alle dog kunne føle sig trygge ved sangkonkurrencen, hvor der er planlagt flere demonstrationer mod Israels deltagelse.

- Med det politiopbud, vi kommer til at have i Politiregion Syd, kommer man helt sikkert til at kunne føle sig tryg, siger Per Engström, som er chef for svensk politis Eurovision-indsats til SVT.

Mediet har talt med flere bekymrede israelere på gaden i Tel Aviv. Også den israelske ambassadør i Sverige udtrykker bekymring.

Link til SVT-historie om israelere

I israelske medier har der været flere artikler om sikkerhedsudfordringer.

Det store engelsksprogede israelske medie Jerusalem Post har lørdag udgivet en artikel, hvori der står, at Malmø "regnes som en af de mest antisemitiske byer i verden".

Avisen, der regnes for at ligge til højre på det politiske spektrum, henviser til flere antisemitiske hændelser i byen og problemer med kriminalitet i Sverige uden at underbygge, at Malmø globalt skulle være blandt de mest antisemitiske byer.

I artiklen står der, at Israels Eurovision-deltager, Eden Golan, af Israels sikkerhedstjenester er blevet rådet til at opholde sig på sit hotelværelse, bortset fra når hun optræder.

Svensk politi har allerede tidligere oplyst, at der vil være øget sikkerhed.

Også dansk og norsk politi bidrager ved politiindsatsen i Malmø.

- Det er korrekt, at dansk politi - efter anmodning fra svensk politi - assisterer med personale og materiel i forbindelse med afholdelse af Eurovision i Sverige, har politiinspektør Thomas Marconi fra Rigspolitiet sagt i et skriftligt citat til Ritzau.

Link til SVT-historie om politi

/ritzau/

Link til Jpost-artikel
  • WEB_INRIKES
    Politi ses her ved Malmö Arena fredag i forbindelse med den løbende sikkerhedsindsat. (Arkivfoto). Foto: 50090 Johan Nilsson/Tt/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Sjælden solstorm giver nordlys flere steder i verden

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Ekskluderet efter penge-strid: De "skader klubbens omdømme"

Særlig festival

Carl-Johan er medskaber af særlig festival: - Det var en stor sejr for mig

Lokal nyt

Renés dyre OL-billet: - Har kostet mig tæt på en million

Indland

Retsformand til nævninger: Glem hvad I har hørt i medierne om Mia-sagen

Guldborgsund

Pernille overvældet af tilbud efter bøn

Lokal nyt

Sætter bundrekord: Laveste indbyggertal nogensinde

Lokal nyt

Smadrede bilruderne og stjal alt fra værktøj til kontanter: Pludselig fik politiet et afgørende tip

Vejret

Fem flotte dage: Sol fra skyfri himmel

Guldborgsund

Lokal undren: Hvorfor sker der ikke noget?

Lolland

Se de spektakulære nordlys-billeder

Sport

Ærlig cheftræner: - En pinlig ydmygelse

Sport

Efter overraskende sejr: Sådan gik det i Middelfart

Guldborgsund

Joachim så den brænde ned: - Det er skrækkeligt

Udland

Sjælden solstorm giver nordlys flere steder i verden

Sport

Overraskende målhelt holder City på mesterskabskurs

Annonce
Annonce
Lolland

Efter babydød: Forældre skal i fængsel

Guldborgsund

Claus' unikke 'Nik & Jay'-lastbil: De hjalp ham gennem den store sorg

Indland

Endnu en haj er blevet fundet på cykelsti

112

Umulig at overse: Ung mand foretog farlig overhaling

112

Voldsomt solouheld: Fuld passager rev fat i rattet

Guldborgsund

Runder milepæl: Nu er den sat

Indland

Saba efter dansk Eurovision-exit: Jeg er lettet og skuffet