Annonce
Udland

Russisk oppositions-politiker død i fængsel

Den russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj, 47 år, blev fredag meldt død i fængslet af de russiske fængselsmyndigheder ifølge Reuters. Arkivfoto: Ritzau Scanpix
Fængselsmyndighederne i Jamal-Nenet har givet meddelelse om oppositionspolitikeren Aleksej Navalnyjs død.

Den russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj, 47 år, meldes død i fængslet, oplyser russiske fængselsmyndigheder ifølge Reuters.

Det er fængselsmyndighederne i regionen Jamal-Nenets, hvor Navalnyj har siddet fængslet, som har givet meddelelse om dødsfaldet.

Navalnyj var den mest kendte kritiker af Vladimir Putin, da han i august 2020 blev forgiftet. Han blev behandlet i Tyskland, hvorfra han vendte hjem til Rusland og blev anholdt i lufthavnen ved ankomsten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han har indtil nu siddet fængslet i en straffekoloni i Jamal-Nenets, som ligger nordligt i det centrale Rusland.

Navalnyj blev idømt forskellige straffe og tillægsstraffe i de seneste år ved processer, som i oppositionsgrupper og i udlandet er blevet opfattet som iscenesatte skueprocesser.

I 2021 blev Navalnyj idømt ni års fængsel for at trodse domstolene. Sidste år fik han en dom på yderligere 19 år for ekstremisme. Dommen blev opfattet som politisk motiveret, da Putins regime opfattede ham som en trussel mod regimets hårde greb om magten.

En talsmand for Kreml siger, at Putin er blevet orienteret om Navalnyjs død.

Kreml siger, at det ikke har nogen informationer om årsagen til Navalnyjs død.

Putin-kritikeren var gift og havde to børn.

Det statsfinansierede russiske medie RT skriver, at Navalnyj mistede bevidstheden efter at være blevet syg på en gårdtur. Han døde kort efter. En efterforskning af dødsårsagen skal være sat i gang, skriver mediet.

Navalnyjs stab af hjælpere og advokater siger, at det ikke har informationer om, hvad der er sket.

- Vi har ikke selv oplysninger om, hvad der er sket. Aleksejs advokater er på vej til Kharp. Så snart vi har informationer, offentliggør vi dem, skriver Navalnyjs talskvinde Kira Yarmysh på sociale medier.

Det statsfinansierede russiske nyhedsbureau Tass skriver, at Navalnyj ikke havde klaget over helbredsproblemer.

Navalnyj, der var jurist, offentliggjorde i 2016 sit kandidatur til præsidentvalget i Rusland i 2018, men fik aldrig lov til at stille op, fordi han er dømt for politisk motiveret bedrageri.

Det var i 2021, at han blev fængslet efter sin tilbagevenden til Rusland fra Tyskland.

/ritzau/Reuters

  • PLUS Putin sender sin værste fjende bag tremmer
    Den russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj, 47 år, blev fredag meldt død i fængslet af de russiske fængselsmyndigheder ifølge Reuters. Arkivfoto: Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Sjælden solstorm giver nordlys flere steder i verden

Annonce
Annonce
Lolland

Anne Marie og Victors drøm er brast: Det er med blødende hjerter

Lolland-Falster

Ekskluderet efter penge-strid: De "skader klubbens omdømme"

Nykøbing

Gentager succesen på torvet i Nykøbing

112

LIVE: 33-årig sigtet erkender sig skyldig i flere forhold

Særlig festival

Carl-Johan er medskaber af særlig festival: - Det var en stor sejr for mig

Lokal nyt

Renés dyre OL-billet: - Har kostet mig tæt på en million

Guldborgsund

Pernille overvældet af tilbud efter bøn

112

Det er manden i Korsør-sagen tiltalt for

Indland

Retsformand til nævninger: Glem hvad I har hørt i medierne om Mia-sagen

Vejret

Fem flotte dage: Sol fra skyfri himmel

Lokal nyt

Sætter bundrekord: Laveste indbyggertal nogensinde

Guldborgsund

Lokal undren: Hvorfor sker der ikke noget?

Lokal nyt

Smadrede bilruderne og stjal alt fra værktøj til kontanter: Pludselig fik politiet et afgørende tip

Sport

Ærlig cheftræner: - En pinlig ydmygelse

Lolland

Se de spektakulære nordlys-billeder

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Joachim så den brænde ned: - Det er skrækkeligt

Sport

Efter overraskende sejr: Sådan gik det i Middelfart

Udland

Sjælden solstorm giver nordlys flere steder i verden

Sport

Overraskende målhelt holder City på mesterskabskurs

Lolland

Efter babydød: Forældre skal i fængsel

Guldborgsund

Claus' unikke 'Nik & Jay'-lastbil: De hjalp ham gennem den store sorg

112

Umulig at overse: Ung mand foretog farlig overhaling