Annonce
Udland

Tusindvis køber billet til Venedig på første betalingsdag

Demonstranter, som er imod betalingssystem i Venedig, støder sammen med politiet på systemets første dag. Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
Første dag med entré i Venedig blev mødt af demonstranter. Omkring 13.000 har købt billet torsdag morgen.

Som den første by i verden har Venedig torsdag taget hul på et betalingssystem for endagsturister.

Det betyder, at endagsturister skal købe en billet for fem euro, svarende til cirka 37,5 kroner, for at få adgang til byens gader og kanaler.

Torsdag sen morgen er der solgt omkring 13.000 billetter, oplyser borgmesterens kontor ifølge AFP. Billetterne er enten købt online eller i det nyetablerede billetkontor på togstationen Santa Lucia.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I løbet af torsdag morgen har omkring 300 indbyggere demonstreret mod det nye indgangsgebyr i nærheden af stationen.

Demonstranterne bar skilte med slogans som eksempelvis "Venedig er ikke til salg".

- Det er ikke et museum, det er ikke et beskyttet økologisk område. Du burde ikke skulle betale. Det er en by, siger Marina Dodino fra den lokale beboerforening Arci til nyhedsbureauet AFP.

Betalingssystemet i Venedig er en forsøgsordning. Som udgangspunkt skal besøgende betale besøgsgebyr på 29 travle dage fra april til juli. De fleste af dagene er placeret i de travleste weekender fra maj til juli.

Der er ikke et loft over antallet af billetter, men det er meningen, at systemet skal få endagsturister til at vælge mindre travle dage.

Turister, som overnatter i Venedig, skal ikke betale entré. Også børn under 14 år er undtaget.

Der er ikke et sted, hvor man skal vise sin billet for at få adgang til byen. Men man kan få en bøde på mellem 50 og 300 euro for ikke at have en billet, hvis man bliver taget i en kontrol. Det svarer til mellem 373 og 2238 kroner.

Idéen om at indføre et gebyr for turister har længe været genstand for diskussion og er flere gange blevet udskudt. Bekymringen er, at det vil sænke turistindtægter og kompromittere bevægelsesfriheden.

Simone Venturini, som er byrådsmedlem med ansvar for turisme, siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at ordningen vil hjælpe med at give Venedig en "ny balance" mellem indbyggere og endagsturister.

Omvendt siger Giovanni Andrea, som er medlem af oppositionen på rådhuset, at det er "en trist dag, fordi Venedig er ved at blive et museum, en forlystelsespark". Det skriver Reuters.

25. april er en helligdag i Italien, hvor man fejrer den italienske modstandsbevægelse.

/ritzau/AFP

  • TOPSHOT-ITALY-TOURISM-VENICE-TICKET-FEE
    Demonstranter, som er imod betalingssystem i Venedig, støder sammen med politiet på systemets første dag. Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Sjælden solstorm giver nordlys flere steder i verden

Annonce
Annonce
Særlig festival

Carl-Johan er medskaber af særlig festival: - Det var en stor sejr for mig

Guldborgsund

Pernille overvældet af tilbud efter bøn

Lokal nyt

Sætter bundrekord: Laveste indbyggertal nogensinde

Indland

Retsformand til nævninger: Glem hvad I har hørt i medierne om Mia-sagen

Lokal nyt

Smadrede bilruderne og stjal alt fra værktøj til kontanter: Pludselig fik politiet et afgørende tip

Guldborgsund

Lokal undren: Hvorfor sker der ikke noget?

Guldborgsund

Joachim så den brænde ned: - Det er skrækkeligt

Vejret

Fem flotte dage: Sol fra skyfri himmel

Sport

Ærlig cheftræner: - En pinlig ydmygelse

Lolland

Se de spektakulære nordlys-billeder

Sport

Efter overraskende sejr: Sådan gik det i Middelfart

Udland

Sjælden solstorm giver nordlys flere steder i verden

Lolland

Efter babydød: Forældre skal i fængsel

Guldborgsund

Claus' unikke 'Nik & Jay'-lastbil: De hjalp ham gennem den store sorg

Sport

Overraskende målhelt holder City på mesterskabskurs

Annonce
Annonce
112

Voldsomt solouheld: Fuld passager rev fat i rattet

112

Umulig at overse: Ung mand foretog farlig overhaling

Indland

Endnu en haj er blevet fundet på cykelsti

Guldborgsund

Runder milepæl: Nu er den sat

Lolland

Babydrabssagen: Nu er det afgjort

Indland

Saba efter dansk Eurovision-exit: Jeg er lettet og skuffet

Vejret

Weekendens bedste vejr ventes søndag for hele landet